Randers snupper chef i Aarhus
Lars Sønderby bliver ny økonomichef
44-årige Lars Sønderby skal være ny økonomidirektør i Randers Kommune.
Lars Sønderby kommer fra en stilling som kontorchef for Budget og Planlægning i borgmesterens afdeling i Aarhus Kommune, hvor han har blandt andet har ansvaret for kommunens regnskab.
Men fra den 1. januar forlader han Aarhus til fordel for Randers.
- Vi glæder os til, at Lars Sønderby kommer til Randers Kommune. Vi får en chef, der både lægger vægt på udvikling og strategi og samtidig ved, at sikker drift er en forudsætning for netop udvikling. Lars Sønderby har et solidt afsæt inden for økonomistyring, regnskab og budget. Det er erfaringer, som er væsentlige netop som økonomichef og en afdeling, der ofte er involveret i tværgående processer, siger kommunaldirektør Hans Nikolaisen fra Randers Kommune i en pressemeddelelse.
Lars Sønderby har 20 års ledelseserfaring, og han glæder sig til at begynde på sit nye arbejde.
- Jeg glæder mig meget til at starte og blive en del af det hold, der skal være med til at indfri de ambitioner, byrådet har for Randers Kommune i de kommende år. Der er store og spændende opgaver, siger Lars Sønderby, der samtidig ser netop det at forvalte skatteborgernes penge som et helt særligt ansvar, der kræver ordentlighed, ansvarsfuldhed og at man gør sig umage, siger Lars Sønderby.
Lars Sønderby er cand.scient.adm fra Aalborg Universitet og har også haft en karriere i forsvaret.