Mirakeldyr i Randers: Er den nøglen til en kur mod kræft?

Randers Regnskov har stort held med at yngle dyrerace, der er immun over for kræft.

Den ligner lidt en gammel pølse. Lidt bleg, rynket og hårløs ligger dronningen af nøgenrottekolonien i Randers Regnskov i en gennemsigtig hule sammen med utallige af sine unger.

Men selvom den ikke just er nogen skønhed, så er nøgenrotten lidt af et mirakeldyr.

Den bliver nemlig usædvanligt gammel, får først meget sent i livet aldersrelaterede sygdomme og er immun over for kræft.

Selvom forskere har forsøgt at få nøgenrotter til at udvikle kræft, så er det ikke lykkedes. Nogle mener derfor at nøgenrotten måske kan gemme på nøglen til at kurere kræft.  
Selvom forskere har forsøgt at få nøgenrotter til at udvikle kræft, så er det ikke lykkedes. Nogle mener derfor at nøgenrotten måske kan gemme på nøglen til at kurere kræft.  

Bliver ikke syg

Derfor interesserer forskere verden over sig for den lille grimme gnaver, der i naturen lever under jorden i Østafrika.

- Vi har et samarbejde med flere universiteter og forskergrupper, som interesserer sig for nøgenrotten, fordi den bliver så gammel og ikke bliver syg, siger Brian Rasmussen, der er udstillingschef i Randers Regnskov.

Nøgenrotterne lever i kolonier med en dronning. I Randers Regnskov føder dronningen 40-50 unger om året. I naturen lever de hele livet under jorden. 
Nøgenrotterne lever i kolonier med en dronning. I Randers Regnskov føder dronningen 40-50 unger om året. I naturen lever de hele livet under jorden. 

I fangenskab kan nøgenrotten blive op til 30 år, hvilket er omkring 10 gange så gammelt som dens slægtninge mus og rotter.

Altid gravid

Randers Regnskov er et af de få steder, hvor det er lykkedes at få nøgenrotterne til at yngle i fangenskab og så er der ovenikøbet godt gang i reproduktionen. 

- Hos os får nøgenrotterne unger næsten hele tiden. De er ret produktive. Dronningen er klar til at parre sig igen, lige så snart hun har født. Hun er næsten altid gravid og får 12-14 unger ad gangen, forklarer Brian Rasmussen.

Selvom nøgenrotten er rynket at se på, ældes den uden problemer og får nærmest ikke nogen aldersrelaterede sygdomme.
Selvom nøgenrotten er rynket at se på, ældes den uden problemer og får nærmest ikke nogen aldersrelaterede sygdomme.

Nøgenrotterne lever i kolonier ligesom bier eller myre, hvor kun én hun - nemlig dronningen - er mor til alle ungerne.

Undersøger nyresygdomme

På et år avler Randers Regnskov 40-50 nøgenrotteunger, som bliver sendt videre til andre zoologiske haver eller til forskerhold, der forsøger at finde de pølselignende væseners hemmelighed.

- På Rigshospitalet er et forskerhold ved at undersøge nøgenrotterne i forhold til nyresygdomme. De får nemlig ikke nyresygdomme, forklarer Brian Rasmussen.

I det hele taget er nøgenrotten lidt af et mirakeldyr, for selvom den lever hele livet under jorden, hvor der kun er meget lidt ilt, så bliver den ikke CO2-forgiftet og den får heller ikke gigt eller aldersrelaterede sygdomme med hjerte, lever eller nyrer før meget sent i livet. 

 

 

 

Vejbump

play Beboere raser mod nye vejbump: - Det er ikke til at holde ud

Camilla Tatari

playUdsatte opdager ikke kræft – nu vil Camilla knække koden

Covid-19 LIVE
corona test podning

liveblog Danske forskere: Lægemidlet Remdesivir kan ikke reducere coronadødelighed

Frost frostgrader koldt is iskoldt

Varmerekorden der fik kolde fødder til sidst

Munkholm Zoo Milo og Lars

play Far og søns zoologiske eventyr: Køber brunstig kamel og hundredvis af dyr

stearinlys

Glemte julelys kan koste dyrt: Beboer står til bøde på op til 5.000 kroner