Randers-kvinder fik en sikker hjemmesejr
Det blev til 31-26-sejr for Randers HK over Nykøbing Falster
Randers HK vandt onsdag aften på hjemmebane 31-26 over Nykøbing Falster.
Kronjyderne var favoritter til aftenens kamp, da de indtil videre er ubesejrede, mens Nykøbing Falster ligger i bunden af tabellen af Boxer Dameligaen.
Allerede efter fem minutter havde hjemmeholdet bragt sig foran 4-1, men gæsterne lod sig ikke slå ud, og efter 11 minutter stod der 7-6.
Randers HK var dog hele tiden lidt foran, og ved pausen stod der da også 16-13 til hjemmeholdet.
Efter pausen scorede Nykøbing Falster et par hurtige mål, men det samme gjorde Randers, og efter fem minutters spil af anden halvleg stod der 20-15 på måltavlen.
Det sidste kvarter blev aldrig rigtig spændende, og Randers kunne juble over en 31-26 sejr.
Jane Schumacher blev kampens topscore for Randers HK med 11 mål.
Randers HK's målscorer:
Linn Gossé 6
Johanna Westberg 5
Kathrine Heindahl 4
Sofie Strangholt 2
Rut Jonsdottir 1
Rikke Vestergaard 1
Camilla Dalby 1