Randers HK skal til Østeuropa - igen
Håndboldkvinderne fra Randers har netop ekspederet slovakisk hold ud af EHF Cuppen. I næste runde skal kronjyderne til Polen.
16. feb 2010, kl. 12:44
Mere end 30 dage gammel
Skæbnen ville det sådan, at Randers HK ved dagens lodtrækning trak polske SPR Lublin SS.
Det kronjyske mandskab lægger ud på hjemmebanen i Elro Arena i Randers i weekenden 13.-14. marts.
Der er returkamp weekenden efter.
SPR Lublin SS indledte den europæiske sæson i Champions League kvalifikationen hvor det blev til en andenplads efter sejre over rumænske Rulmentul-Brasov og italienske Sassari og nederlag til norske Byaasen.
Herefter fortsatte Lublin i EHF Cuppen, hvor det indtil nu er blevet til samlede sejre over ungarske Alcoa og rumænske Baia Mare.