Randers HK mister stjernespiller
FCK Håndbold har købt den rumænske stjernespiller Steluta Luca fra økonomisk trængte Randers HK.
30. dec 2004, kl. 14:06
Mere end 30 dage gammel
FCK Håndbold har købt den rumænske stjernespiller Steluta Luca fra Randers HK. Aftalen løber frem til sommeren 2006.
Steluta Luca kom til Randers i marts 2003 og i sidste sæson markerede hun sig som en af de bedste spillere i håndboldligaen.
Den 29-årige højre back blev nummer tre på topscorerlisten og var en væsentlig årsag til, at Randers nåede i semifinalen ved DM, hvor holdet tabte til Slagelse.