Randers’ første kaffebar er nu lukket igen

Kaffebryg i Dytmærsken har på Facebook offentliggjort, at den lukker ned med øjeblikkelig virkning

Personalet i kaffebaren tog glædeligt imod en strøm af kunder ved åbningen i februar. Foto: Anne Kristensen

Det skabte begejstring og glæde i Randers, da byens første rigtige kaffebar, ’Kaffebryg’, slog dørene op i februar. Men nu er der dårligt nyt for de kaffeelskende randrusianere. Stedet er nemlig allerede lukket igen efter under otte måneders levetid.

På ’Kaffebrygs’ Facebook-side skrev ejerne torsdag, at ma desværre har måttet tage den svære beslutning at lukke kaffebaren fra dags dato.

- Vi vil gerne sige tak for alle oplevelser og den positive respons, vi har fået på vores lille café, lyder det ligeledes på siden.

Læs også Randers har taget godt imod kaffebar

Hvad den præcise årsag til lukningen er, fremgår ikke på Facebook-siden, og det på trods af at flere kunder spørger ind til den dårlige nyhed. Flere er samtidig interesseret i stedets inventar, men ejerne forbliver tavse.

Det er heller ikke lykkes tv2oj.dk at komme i kontakt med ’Kaffebryg’, men én ting er i hvert fald sikkert – at Randers kun for en kort periode var med på kaffemoden med en rigtig kaffebar.