Randers FC præsenterer ny spiller onsdag
Fodboldklubben har indkaldt til pressemøde onsdag
Randers FC har tirsdag aften indkaldt til pressemøde onsdag.
Her har klubben to ting på dagsordenen.
Den ene er, at klubben nu er færdig med angriberjagten. Således skriver Randers FC på sin hjemmeside, at klubben onsdag vil præsentere en ny angriber, '...der er indehaver af et fodbold-CV, der sædvanligvis ikke ses i Randers.'
Randers FC har vinteren igennem være på udkig efter en stor angriber, der er god i luftrummet. Nu har klubben så landet en underskrift, men hvem, der har sat sin signatur på en aftale med kronjyderne, bliver vi altså først klogere på onsdag til pressemødet klokken 12.30.
Hovedsponsor forlænger
Offentliggørelse finder sted hos Sparekassen Kronjylland på Tronholmen 1.
Og det er ikke helt tilfældigt.
Superligaenklubben oplyser nemlig, at den og Sparekassen Kronjylland er blevet enige om at forlænge sparekassens hovedsponsoraftale med klubben.
Alle fans og interesserede er velkommen til pressemødet, oplyser Randers FC.