Randers FC-forsvarer skadet
Mads Fenger er vendt skadet tilbage til Randers FC efter landskamp mod Italien. En knæskade betyder to måneders pause.
Mads Fenger spillede onsdag U/21-landskamp for Danmark mod Italien, og her fik han et vrid i knæet. Det inderste ledbånd er rykket over, mens det forreste korsbånd har fået en forstrækning.
Den unge forsvarsspiller forventer selv, at han er ude i to måneder.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, når jeg er kommet ind omkring U21-landsholdet og spiller fast i klubben. Det er et bittert tidspunkt, men det vil det vel altid være. Men det handler om at være positiv, selvom det er svært lige nu. I gåseøjne er jeg heldig med, at mit korsbånd ikke er røget. Det kunne have været meget værre, men det er da stadig træls, siger Mads Fenger til bold.dk.