Randers Cimbria vandt lokalopgør mod Aabyhøj
Kronjyderne er på vej ud af krisen i mændenes basketballliga. Også sejr til Bakken Bears fra Århus.
1. feb 2010, kl. 11:07
Mere end 30 dage gammel
Randers Cimbria vandt i weekenden en kneben sejr i lokalopgøret mod Aabyhøj i Basketligaen.
Kampen mellem de to østjyske klubber endte med en kneben randrusiansk udesejr på 83-80.
Sejren betyder, at Randers Cimbria fik spillet sig to pladser op i tabellen i forhold til den sidsteplads, de indtog inden weekendens lokalopgør.
For Aabyhøj betyder nederlaget derimod, at chancerne for at spille sig til en plads i slutspillet er blevet mindre.
I weekenden lykkedes det Bakken Bears at vinde 78-71 på udebane over Hørsholm. Århusianerne ligger på ligaens andenplads - seks point efter topholdet Svendborg.
Horsens IC tabte på udebane 97-100 til BK Amager.