Randers-borgmester: Trafik-støj er invaliderende for borgerne

Flere borgere i Jylland bliver udsat for trafikstøj. Randers-borgmester mener ikke, at staten gør nok for at løse problemerne

Et stigende antal borgere i Jylland bliver udsat for støj fra statens veje, der overstiger den vejledende støjgrænse på 58 decibel.

I løbet af fem år er antallet af støjplagede boliger i Jylland således steget med 50 procent fra godt 36.000 i 2012 til knap 55.000 i 2017.

Det fremgår af en støjrapport fra Vejdirektoratet, skriver Jyllands-Posten.

Tallene får flere jyske borgmestre til at kritisere staten for ikke at gøre nok for at afhjælpe generne. Blandt andre Randers' borgmester, Torben Hansen (S).

- Støjen er invaliderende for borgerne, og staten gør alt for lidt for at lave støjbekæmpelse ved motorvejen, siger han til Jyllands-Posten.

Randers-borgmester Torben Hansen (S) langer ud efter staten. Han mener ikke, at der gøres nok for at afhjælpe støjgener ved motorvejene.
Randers-borgmester Torben Hansen (S) langer ud efter staten. Han mener ikke, at der gøres nok for at afhjælpe støjgener ved motorvejene.

Støj årsag til sygdomme

Verdenssundhedsorganisationen WHO har fastslået, at trafikstøj blandt andet kan medføre kommunikationsbesvær, hovedpine, søvnbesvær, stress, forøget blodtryk og forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

På trods af den stigende trafikstøj i Jylland er det samlede antal støjplagede boliger på landsplan faldet fra 120.000 i 2012 til 106.000 i 2017.

Faldet hænger sammen med, at der sammenlignet med for fem år siden er markant færre støjplagede boliger i hovedstadsområdet.

quote Støjen er invaliderende for borgerne, og staten gør alt for lidt for at lave støjbekæmpelse ved motorvejen.

Torben Hansen (S), borgmester, Randers

Øget hastighed og flere biler på vejene er faktorer, som øger støjen. Etablering af eksempelvis støjskærme, støjvolde og støjreducerende asfalt har den modsatte effekt.

I en mail til Jyllands-Posten skriver transportminister Ole Birk Olesen (LA), at han er opmærksom på, at "vejstøj er et væsentligt samfundsproblem, som desværre påvirker mange mennesker langs vejene". 

Men han skriver også, at råderummet for offentlige investeringer i disse år er begrænset, og at mulighederne for at sætte nye projekter i gang derfor er indskrænket.

VIDEO: Aksel Madsen og hans familie er dobbelt plaget. De bor klos op ad både motorvejen og jernbanen ved Randers. Tv-indslaget er fra februar i år.
politi

19-årig sigtet for voldtægt og at have sneget sig til sex

Politi i det vestlige Aarhus

Flere anholdt efter massiv politiaktion i det vestlige Aarhus

DemensCentrum Aarhus

playFlertal kræver mange coronadødsfald på plejehjem undersøgt

Skærmbillede 2021-01-20 kl. 06.53.45

play Majken har lavet sit eget corona-tiltag: - Formålet er at se, hvordan de har det

Vaccine

play Region Midtjylland: Nye vaccinationscentre rulles ud

Smittestop

Ny rapport fra SSI: Hver tredje covid-smittede havde ingen symptomer