Randers-back ude med skade i baglåret
Randers FC må undvære Johnny Thomsen, der pådrog sig en skade i baglåret i nederlaget mod FC Midtjylland
Randers FC må sluge endnu en bitter pille ovenpå 2-0-nederlaget i weekenden mod FC Midtjylland.
Den rutinerede back Johnny Thomsen har nemlig pådraget sig en forstrækning i det ene baglår, og han skal nu under observation.
Det vides nemlig endnu ikke, hvor slemt det står til med Johnny Thomsen, og det er det, man skal blive klogere på i de kommende dage, skriver Randers FC på klubbens hjemmeside.
Randers FC-træner Colin Todd er ellers ikke meget for at skifte ud på sit hold, men det kan han så blive nødt til nu.
Erik Marxen, Joel Allansson og Jeppe Tverskov er alle stadig tvunget på sidelinjen på grund af skader, men Erik Marxen er så småt begyndt at træne med sine holdkammerater igen.