Rambuktyve brød ind i legetøjsbutik
Ukendte gerningsmænd pløjede bil ind i legetøjsforretning i det sydlige Randers. Det er uvist, hvor meget der er stjålet.
Dagen før juleaften er måske den allertravleste for legetøjsbutikkerne. Så det var det værst tænkelige tidspunkt for Toys"R"Us' lager i Paderup ved Randers, at det natten til tirsdag blev målet for et rambukindbrud.
Ukendte gerningsmænd pløjede ved 02.30-tiden en stjålet bil ind i bygningen, oplyser vagtlederen hos Østjyllands Politi.
Tyvene forsøgte formentlig at stjæle butikkens pengeskab, men det mislykkedes. De fik heller ikke fat i varer fra hylderne.
- Heldigvis slap tyvene ikke af sted med ét eneste stykke legetøj. Vagten var der hurtigt, siger distrikschef i Toys "R" Us Finn Thomsen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Gerningsmændene kørte væk i en anden bil, de havde stående parat.