Rabbits sendte Cimbria ud
Svendborg Rabbits slår igen Randers Cimbria
Randers Cimbria tabte sin kvartfinaleserie mod Svendborg Rabbits.
Mandag aften måtte Randers Cimbria se sig slået af Svendborg Rabbits for tredje gang i træk i kvartfinaleserien, og dermed er kronjyderne ude af spillet om DM-guldet efter et nederlag på 3-0 i kampe til fynboerne.
Mandagens kamp blev spillet på Fyn, men det var de østjyske gæster, der kom bedst fra start og vandt første periode med 28-25.
Læs også
Men det hjalp ikke meget, da hjemmeholdet var bedst i de tre sidste perioder og derfor vandt kampen med 106-91.
Svendborg Rabbits er dermed videre til semifinalerne, og her venter endnu en østjysk modstander.
Horsens IC ekspederede mandag aften SISU ud, da østjyderne vandt 95-79 på hjemmebane. Det var den tredje sejr ud af tre mulige, og da der spilles bedst af fem, er HIC sikkert videre til semifinalen, hvor holdet møder Svendborg Rabbits.