Pressede forsamlingshuse får hjælpende hånd: - Nu kan vi lettere trække vejret
Flere danske forsamlingshuse har allerede måtte dreje nøglen om, fordi energiregningerne ikke kunne betales.
Først lagde corona en dæmper på aktiviteterne i de danske forsamlingshuse, og nu presser de stigende energipriser i høj grad også rundt om i landet.
Af samme årsag besluttede et udvalg i Randers Kommune i denne uge at sende ekstraordinær hjælp. Og det gør en verden til forskel, fortæller Ghita Tougaard, der er formand for Ålum Forsamlingshus vest for Randers.
- Det er vi rigtig glade for. Nu kan vi lidt lettere trække vejret over vinteren. Og vi kan måske invitere til et ekstra arrangement, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.
- Det giver kæmpe motivation, at kommunen har øje for, at det er de små landsbyers vigtigste mødested.
Der er desværre allerede set eksempler på lokale forsamlingshuse, der har måttet dreje nøglen om. Det fortæller Kjeld Brok Pedersen, der er formand i Landsforeningen Danske Forsamlingshuse.
- Vi har huse, der betaler 46.000 aconto på en gasregning i kvartalet, og når de så ligger på en indtægt på 12.000 om måneden, så hænger det jo ikke sammen, siger han.
I Ålum Forsamlingshus forsøger man også at spare på energien, og alle er enige om, at man vil kæmpe med næb og kløer for, at krisen ikke skal gå udover de lokale tilbud.
- Vi kan godt mærke stigende energipriser, men vi har besluttet, at om vi så skal bruge den sidste krone på kistebunden, så vil vi holde forsamlinghuset åbent, siger Ghita Tougaard.
Manglende samlingssted ville få store konsekvenser
I Randers Kommune betyder den økonomiske håndsrækning, at de 44 anerkendte forsamlingshuse alle får et driftstilskud på 10.000 kroner.
Det er også et stort skulderklap, mener Ghita Tougaard. Ifølge hende ville det være et kæmpe tab for byen og omegn at miste deres samlingspunkt.
- Vi mistede vores lille brugs for seks år siden, så nu er forsamlingshuset det sted, man mødes, fortæller hun.
Det ville derfor være en katastrofe, hvis det pludselig ikke var der mere.
- Det ville betyde, at folk lukkede sig om sig selv, at de ikke fik et netværk, de ville måske knap kende naboen. Det er så vigtigt, at der er et sted, hvor man kan mødes på neutral grund og få en snak, siger formanden for Ålum Forsamlingshus.
Med den store lokale opbakning, forsamlingshuset oplever, tror hun heller ikke, at det kommer til at ske.
Kan ikke bare sætte prisen op
Forsamlingshusenes primære måde at tjene penge på er indtægterne i forbindelse med at leje husene ud.
Løsningen på problemet er dog, ifølge Kjeld Brok Pedersen, ikke, at lejepriserne blot sættes op.
- Hæves prisen med for eksempel 500 kroner, så hjælper det jo ikke tilstrækkeligt. Den skal hæves med et par tusinde, før det begynder at hjælpe til at betale de stigende udgifter, siger han.
- Det kan dog betyde, at folk aflyser deres fester i forsamlingshusene, og det er endnu værre.
Det er forskelligt fra kommune til kommune, om forsamlingshusene modtager kommunal støtte.
Nogle steder i landet bidrager kommunen med et fast driftstilskud årligt på 15-20.000 kroner, mens andre kommuner ikke bidrager økonomisk.
Skal spare på energien
Kjeld Brok Pedersen peger på en anden hjælp fra kommunerne, der også ville kunne bruges.
- En mulighed er, at vi samarbejder med kommunerne om, at de sender byggesagkyndige ud for at efterse forsamlingshusene, siger formanden.
- Der kunne være nogle ting, vi kunne investere i, som på den lange bane ville spare på energien.
I forhold til drifttilskuddet i Randers Kommune understreger udvalget, at der blot er tale om symptombehandling. På den lange bane skal der andre løsninger til, lyder det fra næstformand Lars Søgaard i en pressemeddelelse.
På sigt vil man i stedet hjælpe forsamlingshusene ved at understøtte energiforberedringer.
- Dette skal ske ved, at landsbypuljens midler ved første ansøgningsrunde 2023 så vidt muligt prioriteres til energiforbedrende foranstaltninger, siger Lars Søgaard.
Landsforeningen Danske Forsamlingshuse oplyser, at de har mellem 720 og 730 forsamlingshuse, der er medlem af landsforeningen.