Politiet søger vidner: Indbrudstyve i varebil i vild flugt fra politiet - folk måtte springe for livet

Folk måtte springe ind til siden, da varebil tog flugten fra politiet via fortovet på Østervold i det centrale Randers. Nu søger politiet vidner.

Østjyllands Politi søger vidner til hasarderet kørsel i Randers. Særligt tre personer, der måtte springe ind til siden og presse sig op ad en bygningsfacade, er politiet særligt interesseret i at snakke med.

Men historien begynder et helt andet sted. Nemlig i Auning, cirka 20 kilometer øst for Randers. 

Lørdag eftermiddag klokken 16.26 modtog politiet en anmeldelse. En mand og en kvinde havde knust en terrassedør og brudt ind i ejendom, hvorefter de to indbrudstyvene flygtede fra stedet i en varebil med de stjålne genstande.

Hasarderet flugt fra politiet

Ikke så længe efter fik en patrulje i det nordvestlige Randers øje på varebilen, men manden og kvinden i den nægtede at standse, og politiet satte derfor efter dem ind mod centrum af Randers.

- I forbindelse med eftersættelsen kørte den mandlige fører meget hasarderet og blandt andet flere gange ind over fortove og tæt på modkørende, oplyser Østjyllands Politi.

Det skete blandt andet på Østervold, hvor han kørte på fortovet cirka 250 meter med en hastighed på op mod 50 kilometer i timen.

På fortovet gik tre personer, der ifølge politiet måtte springe ind til siden og presse sig op ad bygningsfacaden for at undgå at blive ramt af varebilen.

Østervold ligger i hjertet af Randers. Det et sted her, at varebilen tog turen på fortovet, og det var også her, at politijagten sluttede, da varebilen ramte en bygning.
Østervold ligger i hjertet af Randers. Det et sted her, at varebilen tog turen på fortovet, og det var også her, at politijagten sluttede, da varebilen ramte en bygning. Foto: Google Street View

Kort efter gik det galt. Varebilen kørte ind i en bygning på Østervold, og manden og kvinden i bilen blev begge anholdt. Der er tale om en 32-årig mand og en 25-årig kvinde.

Østjyllands Politi vil nu meget gerne i kontakt med de tre personer fra Østervold og andre vidner, da deres observationer er vigtige for politiet i forhold til det retslige efterspil, fortæller Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.  

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9091

play Er der plads til flere borgere i Balle?

Højskolerute

play Få inspiration til din gåtur i solen

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit