Politiet anholdt tre østeuropæere

Uheldige butikstyve skal i grundlovsforhør 

Østjyllands Politi har anholdt tre østeuropæiske mænd for butikstyverier i Randers og Aarhus.

I Randers havde en 22 årig mand fra Rumænien undervurderet ekspedientens hurtighed, da han under et besøg i en guldsmedeforretning i Torvegade forsøgte at stjæle et halssmykke.

Da rumæneren stak af fra butikken optog en ekspedient forfølgelsen, og det lykkedes kort efter med hjælp fra andre civile at tilbageholde ham til politiet ankom

I Aarhus havde to rumænske mænd på 20 og 23 år været i en tur i Magasin, hvor de havde fyldt en såkaldt russerpose - en taske foret med alufolie, så den undgår butiksalarmer - med blandt andet computerspil og mobiltelefoner.

De blev rutinemæssigt stoppet i Højbjerg af en hundepatrulje, og tyvekosterne blev beslaglagt.

Alle tre fremstilles i grundlovsforhør med henblik på udvisning af landet, oplyser politiet.