Politi: 48-årig har haft afgørende rolle i netværk af pædofile
Østjyllands Politi har brugt mange ressourcer på at forberede sag mod 48-årig mand fra Randers
En 48-årig mand fra Randers er tiltalt for at have opfordret og medvirket til, at 23 personer verden over har begået overgreb mod børn.
- Den er helt klart i den øvre ende også i grovhed, det er den, siger Lars Peter Madsen, der er vicepolitiinspektør hos Østjyllands Politi, om sagen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
- Det er dels mængden af overgreb, men også den måde som børnene er blevet behandlet på, så det er helt klart, det der gør, at den er omfattende, fortsætter han.
Sagens har trukket store ressourcer på Østjyllands Politi, og i gennemsnit har to efterforskere i løbet året arbejdet på sagen.
Den 48-årige er tiltalt for i perioden fra sommeren 2011 til sommeren 2014, at have administreret websider til udbredelse af børnepornografi og stillet regler op for, hvad det krævede for at blive medlem på siderne. Han har formentlig spillet en stor rolle i et større netværk af pædofile.
Grov pædofilisag: Mand fra er tiltalt
- Vi ser ham som en hel afgørende rolle i den her sag, fordi han har været det, der kaldes administrator på den her hjemmeside, og han har været helt afgørende for, at den har haft det omfang, siger Lars Peter Madsen.
Den 48-årig mand er ikke i forvejen kendt af politiet, men de kom på sporet af manden via kontakter fra Europol.
- Det er dem, der henledte opmærksomheden på den her mand. Om vi på et tidspunkt alligevel var faldet over ham, det kan vi af gode grunde ikke vide. Men de (Europol, red.) har haft en afgørende rolle i den her sag, siger Lars Peter Madsen.
Manden har nægtet de fleste af de sigtelser, som han er blevet stillet overfor, fordi han ikke mener, han har haft så stor en rolle, som politiet antager.
Sagen begynder tirsdag 20. oktober ved retten i Randers, hvor der er afsat 15 retsdage. Der forventes at blive afsagt dom i midten af december.
Se hele interviewet med vicepolitikommissæren i videoen øverst på siden.