På vej væk fra Randers HK?
Svensk landsholdsspiller følger kæresten
27. feb 2013, kl. 13:39
Mere end 30 dage gammel
Den svenske landsholdsspiller Ulrika Ågren er formentlig snart fortid i håndboldklubben Randers HK.
Ifølge sportenkort.dk vil Ågren væk fra Randers, fordi hendes kæreste, håndboldspilleren Henrik Toft Hansen, skifter til den tyske klub HSV Hamburg.
Det får Ulrika Ågren til at søge mod det tyske, nærmere bestemt Buxtehude.
- Ulrika og Henrik ønsker ikke et langdistanceforhold. Derfor var hun villig til at give os indrømmelser. Hun kommer ikke til at tjene så meget hos os som i Danmark, men hun er en klassespiller, siger Buxtehudes træner og manager, Dirk Leun, til sporten.dk.