Overhaling endte i grøften

29-årig bilist kørte i grøften, da han opdagede en modkørende bil

Foto: Google Maps

En 29-årig mand så tilsyneladende ikke andre muligheder end at køre i grøften, da han fredag foretog en overhaling på Hadstenvej syd for Randers.

Ifølge Østjyllands Politi kom den 29-årige bilist kørende i retning mod Randers, da han under en overhaling opdagede en modkørende bil.

Han valgte derfor at undvige den modkørende bil ved at køre i grøften i venstre side af vejen.

- Ingen personer kom dog til skade i forbindelse med uheldet, siger vagtchef Klaus Hvegholm Møller fra Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.