Oplev fortidens Randers i kikkert
Se byen som den så ud i år 1350
11. aug 2014, kl. 12:34
Mere end 30 dage gammel
En ny opfindelse giver nu randrusianerne en mulighed for at zoome ind på fortiden og opleve, hvordan der så ud i Randers i år 1350.
Det er to lokale iværksættere, der står bag opfindelsen, som er en kikkert, hvor man så kan se Randers for mere end 650 år siden.
Den interaktive kikkert vil blive opstillet på Randers Sundhedscenters tagterrasse, og interesserede kan via kikkerten i levende billeder se udsigten ud over byen, som den ville have set ud for 650 år siden.
Her kan man blandt andet zoome ind på fiskerne på Gudenåen, se trafikken ud og ind af byen og mange andre ting.
Kikkerten bliver sat op på onsdag, og der vil være fri adgang til den i de næste 14 dage.