Østjysk by skal være vært for royal prisfest: - Det er en kæmpe ting

Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary gæster Randers i oktober, hvor byen lægger scene til det store show 'Kronprinsparrets priser 2020'.

Lørdag den 31. oktober bliver en helt særlig en af slagsen for Randers.

Byen skal nemlig være vært for Kronprinsparrets Priser 2020, som uddeles denne aften.

- Det bliver en fantastisk aften som markerer, hvor vigtig vores kultur og kulturelle udvikling er, og hvor væsentligt det er, at vi har en stærk social indsats, for det er i fællesskabet, at vi kan bære alle, siger borgmester Torben Hansen (S).

Deres Kongelige Højheders prisuddeling afholdes hvert år i skiftende danske byer. Her hædrer kronprinsparret ekstraordinære præstationer inden for kunst, kultur og socialt arbejde.  

- Vi er stolte over, at vi her i Randers kan danne rammen om uddelingen af både kultur- og socialpriser. Og så understreger valget af Randers og Værket, at vi er en af landets stærkeste kulturbyer, siger borgmester Torben Hansen (S).

Prisuddelingen skal afholdes i musik- og teaterhuset Værket i Randers.
Prisuddelingen skal afholdes i musik- og teaterhuset Værket i Randers.

Har kæmpet for det i flere år

Det er musik- og teaterhuset Værket, der kommer til at lægge scene til den royale prisuddelingsfest.

En fest, som de har kæmpet for at få lov til at lægge scene til i mere end halvandet år. Og det var især vigtigt for musik-og teaterhuset, at det kunne ske lige netop i år, hvor Værket også har 30-års jubilæum.

- Vi er super begejstret. Det er en kæmpe ting for os. Vi synes, at Kronprinsparret er superstjerner i øjenhøjde med resten af befolkningen, og der er ingen andre, vi hellere vil have til at stå på scenen end dem, siger Mikael Qvist Rørsted, der er musik- og teaterchef på Værket, til TV2 ØSTJYLLAND.

Forholdene omkring arrangementet vil på grund af COVID-19 blive anderledes i år, hvor der må tages særlige hensyn i forhold til afstand og hygiejne.

- Vi er indstillet på, at det her show skal gennemføres uanset, hvor mange mennesker der kan sidde i salen. Det bliver med et begrænset antal publikum og med hver anden stol tom. Vi er sikre på, vi får en festlig og tryg aften, siger Mikael Qvist Rørsted til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

Kronprinsparret vil i løbet af aftenen uddele fire priser, og indimellem vil der være musik og underholdning.

Kronprinsparrets Priser

Modtagerne af Kronprinsparrets Kulturpris og Kronprinsparrets Sociale Pris bliver først afsløret under showet den 31. oktober, mens de to Stjernedryspriser bliver offentliggjort i ugen op til prisuddelingen.

Det vil være muligt at købe billetter til Kronprinsparrets Priser på Værket i Randers. Billetsalget starter den 1. oktober 2020 kl. 11.00 på vaerket.dk. Hele showet bliver desuden sendt på DR1.

20201010-172748-L-1920x1280we

play Kirker åbner for flere gæster til konfirmationer og bryllupper

Skærmbillede 2021-04-20 kl. 10.17.31

Her oprettes der sommergågader

Leo Petersen

Godt nyt til Leo og andre modstandere af bookingkrav: Minister åben for dialog

Covid-19 Live
20210412-151603-L-1920x1280we

liveblog COVID-19 LIVE: Idrætten genåbner, men sportshaller er fortsat vaccinationscentre

20200129-121014-L-1920x1279we

Loppefrøskaller er sandsynlig årsag til salmonellaudbrud

60_percent

play Psykolog har skrevet med 34 seriemordere

Dagens mest læste