Nye skilte skal lede lastbiler udenom Randers

Nye skilte ved de randrusianske indfaldsveje skal lede den tunge trafik udenom bymidten

En række nye skilte er på vej op i Randers.

De randrusianske politikere vedtog i 2015 en mobilitetsplan, der skal gøre det nemmere og mere miljørigtigt for borgerne at gå, cykle og køre i bil i kommunen.

 

I planen indgår desuden, at skilte ved byens indfaldsveje skal guide den tunge trafik væk fra bymidten.

Det er de skilte, der er på vej op.

Skiltene leder lastbiler, der kommer fra nord og øst, den hurtigste vej til motorvejen udenom bymidten:

quote Skiltene er især målrettet de lastbilchauffører, som ikke er lokalt kendte, og ikke har et ærinde inde i byen.

Frank Nørgaard (DF), udvalgsformand, Randers Kommune

- Byrådets mobilitetsplan og dette initiativ skulle gerne betyde færre lastbiler på Randersbro og gennem midtbyen, sådan at der fremover bliver mindre trængsel og forurening i Randers til glæde for alle, der færdes i byen, siger Frank Nørgaard (DF), formand for miljø- og teknikudvalget, i en pressemeddelelse.

- Skiltene er især målrettet de lastbilchauffører, som ikke er lokalt kendte, og ikke har et ærinde inde i byen, supplerer han. 

Torben Bach er direktør for transportvirksomheden Bach & Pedersen Fragt A/S i Randers. 

Han skilter gerne med sin tilfredshed i forhold til initiativet:

- De fleste bilister og lastbilchauffører kører gennem Randers by, fordi det er den vej, de plejer at køre og den vej, som deres GPS viser. Men ruten gennem byen er ofte proppet med biler. Det stresser vore chauffører, for det koster tid at sidde fast i en kø. Derfor er det en god idé, at sætte skilte op, der viser en hurtigere rute til motorvejen, siger han.

Lilli Gyldenkilde Torv

Nyt Horsensbyggeri er kåret til landets værste

blå blink politi politibil patrulje

73-årig var efterlyst: Nu er han dukket op i Hamborg

20210302-130046-L-1920x1280we

Flertal åbner for de store elever kommer i skole som det næste

Odder Svømmeklub svømning svømmehal

Medlemmerne forsvinder fra lukket svømmeklub

2d2a249e-7f1c-4f48-ab8c-19b00de78032

Harald Nyborg advarer mod gamle affugtere, der kan bryde i brand

20210121-172854-L-1920x1280we

Den nye og mere skånsomme næsetest er ankommet - her kan du snart blive testet