Ny træner til Randers HK
Ulrik Kirkely bliver ny cheftræner
16. feb 2015, kl. 15:37
Mere end 30 dage gammel
Randers HK var hurtig til at finde en ny cheftræner.
Knap nok var Mads Brandt blevet fyret, før Ulrik "Spaane" Kirkely blev offentliggjort som ny mand på posten i en pressemeddelelse fra håndboldklubben.
- Ulrik har en meget solid erfaring fra både herre- og damesiden og vil forhåbentlig kunne bringe både erfaring, inspiration og ny energi til holdet, siger Randers HK's direktør, Jens Jørgen Andersen.
Se også: Rander HK fyrer cheftræner
Ulrik Kirkely har tidligere stået i spidsen for KIF/Vejen og har desuden været landstræner for både Saudi Arabien og Bahrains herre.
Den nye træner har kontrakt i Randers frem til udgangen af den igangværende sæson.