Ny indgang til alle akutte patienter i Randers

Akutmodtagelsen er ikke længere spredt i Randers. Alle patienter skal ind det samme sted

01:33

Det er ikke alt, der er som det plejer på Regionshospitalet i Randers.

En helt ny samlet akutmodtagelse betyder nemlig ny indgang for patienterne. Den nye bygning ligger på Skovlyvej 9 og tager imod patienter fra idag.

- Vi ligger dør om dør med CT-scanner, som vi bruger til svært tilskadekomne patienter. Vi har også mulighed for at modtage de medicinsk kritiske patienter. Og der er alt det nye udstyr, man har brug for, siger oversygeplejerske på Regionshospitalet Randers, Bodil Clemmensen.

Læs også Regionshospitalet i Silkeborg mangler mange sygeplejersker

Det nye er, at skadestuen, lægevagten og traumemodtagelsen er samlet i et hus.

- Det har fordele for både ansatte og patienter. Patienterne bliver modtaget i et helt nybygget hus. Vi har bedre udstyr og mere plads. Og det giver en større fleksibilitet i forhold til personalet, at vi er samlet i et hus, siger Bodil Clemmensen.

Læs også Regionshospitalet Randers udbygges for treciftret millionbeløb

I den nye akutmodtagelse er der desuden enkelt-stuer og en stue til fire patienter, hvor der tænkt meget på afskærmning mellem sengene.

- Jeg tænker, at det bliver et rart sted at komme, siger Bodil Clemmensen.

Akutafdelingen begynder samtidig at modtage ortopædkirurgiske patienter.

Øverst kan du se hele indslaget fra den nye akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers.