Ny chef for Børn og Familie
Randers Kommune har ansat 38-årige Ann Hermansen
Randers Kommune har netop ansat 38-årige Ann Hermansen som chef for Børn og Familie.
- Vi glæder os til, at Ann Hermansen kommer til Randers Kommune. Vi får en chef, der både lægger vægt på udvikling og faglighed, kvalitet og kompetent forandringsledelse. Dermed har Ann Hermansen et solidt afsæt inden for netop det område, som familieafdelingen arbejder med, siger Lars Keld Hansen, direktør for Børn, Skole og Kultur.
Ann Hermansen er uddannet socialrådgiver og kommer fra en stilling som senior manager hos BDO Consulting. Her har hun blandt andet har haft ansvar for udvikling af børneområde, faglig udvikling af ledelse samt rådgivning af topledelser og kommunalbestyrelser.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang i Randers kommune. Familieområdet er mit hjertebarn, og jeg glæder mig til, sammen med ledere og medarbejdere, at skabe de bedst mulige betingelser for at vi kan yde en god indsats overfor de børn og familier, som har brug for en særlig indsats. Der er allerede gjort et stort stykke arbejde, og det glæder jeg mig til at bygge videre på, siger Ann Hermansen, der privat bor i Havndal nord for Randers.
Ann Hermansen tiltræder 1. april.