Ny app hjælper eleverne
På Randers Social- og Sundhedsskole har en ny app sat gang i motionen
Der bliver leget, svedt og motioneret på Randers Social- og Sundhedsskole, efter at en ny app er blevet taget i brug.
- Jeg synes, den er rigtig god. Og dengang vi fik introduceret den fandt vi ud af, at alle kunne finde ud af den, siger Rasmus Sørensen, der er elev på Randers Social- og Sundhedsskole.
Den handler om, at eleverne får nogle udfordringer, der indeholder en eller flere motionsformer, som de enten skal filme eller tage stillbilleder af.
- Det app'en kan er, at den kan motivere til læring, og den kan sætte eleverne i bevægelse, siger Anne-Birgitte Rohwedder, der er uddannelsesleder på skolen.
App'en har været i udvikling siden april, og uddannelseslederen mener, at den i fremtiden kan komme også folkeskoler til gavn.
Du kan se mere til app'en i indslaget øverst i artiklen.