Nørgaard savner bred opbakning
DF's Frank Nørgaard havde gerne set en bredere opbakning til vedtaget svinekødsforslag
Det var med det yderste af neglene, da Dansk Folkeparti og Venstre gik sammen i Randers byråd og stemte for, at man i fremtiden skal være sikret svinekød på menuen i daginstitutionerne i Randers.
Med 16 stemmer for og 15 imod - og endda en af for-stemmerne, der reelt var af en anden holdning, var det tæt løb. Det ærgrer initiativtager til forslaget, Frank Nørgaard (DF).
Læs også
- Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke har fået en lidt bredere opbakning, men selvfølgelig er vi glade for en 16-15, siger han.
Han mener, at beslutningen er et udtryk for, at Randers Kommune tør noget, som også andre kommuner bør turde.
Læs også
- Andre landsdele har oplevet massive problemer på det her område, og vi har fulgt med i, hvad der bliver sendt ud på nettet af forskellige medier, og det oversvømmes af folk, der er misundelige over, at man i Randers åbenbart er en kommune, der har, undskyld udtrykket, nosserne til at gøre op med den politiske korrekthed, siger Frank Nørgaard.
Se mere i videoen øverst i artiklen.