Musikken på plads i Randers
Smokie på scenen i Randers Ugen
Midt i den østjyske vinterkulde kan det måske være lidt vanskeligt at forholde sig til sommerens byfester.
Ikke desto mindre er det randrusianske spillested Tante Olga allerede nu stort set klar med musikprogrammet for Teltet, der igen i år danner rammen om en række af de største koncerter i Randers Ugen.
Årets musikprogram omfatter et gensyn med Lars Lilholt Band & Copenhagen Drummers, der også sidste år optrådte i Teltet ved Gudenåens bred.
Derudover kan kronjyderne blandt andre opleve Kim Larsen & Kjukken, Smokie, Johnny Madsen, Sanne Salomonsen og Danser Med Drenge. Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.
Randers Ugen finder i år sted i perioden 10.-19. august. Der kan købes en samlet billet til alle koncerterne i Teltet, ligesom det også er muligt at kun at betale for entré til en enkelt eller flere af arrangementerne.