Motorcykel beslaglagt efter vild politijagt og fører fængslet

30-årig fængslet for vanvidskørsel.

Opdateret
Den 30-årige blev varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter sig skyldig. Han kærede ikke hændelsen.

En 30-årig mand fremstilles onsdag i grundlovsforhør sigtet for vanvidskørsel.

Han forsøgte tirsdag at køre fra politiet, og under eftersættelsen kørte han blandt andet med høj fart op på en cykelsti, hvor han kørte tæt forbi nogle vejarbejdere og flere gange kørte over for rødt.

Politiet bemærkede motorcyklisten på Dronningborg Boulevard i Randers, og da den 30-årige opdagede politibilen, gassede han op og forsøgte at køre fra patruljen. 

Omkring krydset Dronningborg Boulevard/Udbyhøjvej satte den 30-årige farten helt ned, og betjentene, der havde eftersat ham, kørte ind foran ham. Her gassede den 30-årige pludseligt op og ramte ind i politibilen, inden han kørte videre. Han nåede dog ikke langt, inden han standsede og blev anholdt. 

Ved du noget?

Tip os