- Motion på job er fantastisk
Panelet i Hits & Holdninger diskuterer tvungen bevægelse i arbejdstiden
betHvor meget kan en arbejdsgiver tillade sig at blande sig i? Det er et af aftens spørgsmål i programmet Hits & Holdninger, som sendes på TV 2 | ØSTYLLAND i aften.
Debatten tager afsæt i historien om smedene på Randers Maskinfabrik, der er blevet påbudt at dyrke motion i arbejdstiden, fordi deres krops alder har vist sig at være langt højere end deres reelle alder.
Mellem de mange arbejdsopgaver, der blandt andet indebær svejsning, får smedene derfor dagligt lov til at spille fodbold og løbe en tur.
Denne idé er konsulent og kaospilot fra Aarhus, Mille Obel, stor fan af. Hun mener, at det øgede fokus på bevægelse kan være gavnligt på flere fronter:
- Jeg synes, det er en fantastisk idé. Jeg synes, det er det, man burde blive kendt for i Randers. At man gerne både vil skabe en kommune, der kærer sig om deres borgere og forsøger at skabe en sund profil, og så har man også nogle virksomheder, som faktisk tager det alvorligt.
Det er ikke dog alle i aftenens panel, der enige med Mille Obel. Tryllekunstneren Jesper Grønkjær mener derimod, at arbejdsgiverens magt over medarbejderens motion kan være en glidebane:
- Der er stor forskel på at eje en hest til at ansætte nogle mennesker. Jeg siger bare.. Blander vi os ikke lidt for meget? Hvad så, hvis undersøgelser viser, at vegetarretter er sunder end bøf?, siger han.
Se debatten om motion i arbejdstiden i videoen øverst i artiklen.
Du kan se hele programmet af Hits & Holdninger i aften klokken 19.55 på TV 2 | ØSTJYLLAND.