Mette kritiserer ny aftale: - Det er jo småpenge
Et flertal af politikerne i Randers Kommune har indgået en budgetaftale, der blandt andet sender 2,8 millioner kroner til et løft til dagtilbudsområdet. Men det er ikke godt nok, mener næstformand i Forældreorganisationen Randers.
Randers Byråd landede i nat en budgetaftale for de kommende år. Og selvom der nu bliver råd til flere voksne i de randrusianske børnehaver, så mener en gruppe forældre slet ikke det er nok til, at deres børn kan få den tid og opmærksomhed, de behøver.
- Jeg bliver da lidt ked af, at det ikke er en større prioritet, siger Mette Lejel, næstformand i Forældreorganisationen Randers.
Læs også
Hun er mor til Anna og Johan, som begge går i børnehave. Mette Lejel mener ikke, at der er pædagoger nok, og hun så gerne, at der minimum er en voksen til seks børn.
- Man ved jo, at de har brug for voksenkontakt gennem en dag. Og når man så ser, at der er nogle basale behov, der ikke er blevet opfyldt, så tænker man lidt, hvordan det så er med det udviklingsmæssige, siger Mette Lejel.
'Småpenge'
Dagtilbuddene får med det nye budget et løft på 2,8 millioner kroner om året til blandt andet bedre normering i daginstitutionerne.
- Det er jo småpenge. Det bliver ikke nok til at ansætte eller øge timetallene i institutionerne i hele Randers Kommune, siger Mette Lejel om det afsatte beløb.
Hun har kæmpet for flere voksne i dagtilbuddene i Randers Kommune sammen med forældrebevægelsen 'Hvor er der en voksen'. Derfor indsamlede og lagde hun bamser foran rådhuset forud for budgetforhandlingerne for at minde politikerne om børnene.
Du kan læse hele budgetaftalen her.
Selve budgettet er vedtaget af Socialdemokratiet, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre med stemmefordelingen 16 mod 15.
En af dem, der er utilfreds med budgettet, er Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten. Ligesom Mette Lejel så han også gerne, at der var flere penge til blandt andet bedre normeringer.
- Hvis vi skal sikre, at der bliver taget ordentligt hånd om dem, har de brug for, at der er nok pædagoger og medhjælpere lige nu, siger Kasper Fuhr Christensen.
Penge til nye institutioner og bedre indeklima
Ud over de 2,8 millioner kroner til et løft af dagtilbudsområdet er der i budgettet blandt andet også sat penge af til nye daginstitutioner, bedre indeklima og mere uddannelse af personale.
Børn- og familieområdet
- Ny daginstitution i Dagtilbud Sydøst (21,5 mio. kr.)
- Ny daginstitution i Dronningborg og Minimax (8,9 mio. kr.)
- Indeklima i daginstitutionerne (20 mio. kr.)
- Et løft til dagtilbudsområdet (2,8 mio. kr. i 2021 og frem)
- Øget uddannelsesgrad i kommunens dagtilbud (4 mio. kr.)
Også hos SF så de gerne bedre normeringer, men her har man alligevel valgt at bakke op om budgetaftalen.
- Vi går et skridt i den rigtige retning. Der er heldigvis et budget igen næste år, og der vil SF som altid kæmpe videre for blandt andet børneområdet, siger Rosa Lykke Yde, gruppeformand for SF i Randers Kommune.
Torben Hansen (S), borgmester i Randers Kommune, er optimistisk for børneområdet.
- De kan mærke det i daginstitutionerne, de kan også mærke, at vi får bygget nye daginstitutioner, og vi kan mærke det på efteruddannelse af medarbejdere, siger han.
Men Mette Lejel mener ikke, at det er godt nok:
- Jeg tror da, det betyder, at der er nogle børn, der bliver tabt på gulvet og ikke bliver set.
Sidste år indgik Regeringen, støttepartierne og Alternativt en aftale om at sikre lovbundne minimums-normeringer i 2025.
Budgetaftalen
Familieområdet
- Øget fokus på plejebørns skolegang og uddannelse (0,6 mio. kr. fra 2021 og frem)
Skole og uddannelse
- Forbedring af indeklima på folkeskolerne (20 mio. kr.)
- Specialskolen (2,2 mio. kr. i 2021 og 2022)
- Projekt MyWay (1,3 mio. kr. i 2022)
- Projekt RUN (630.000 kr. i 2021 og 2022)
- Øget søgning til erhvervsuddannelser (540.000 kr. i 2021 og 2022)
- Fodboldlinjen (0,5 mio. kr. i 2021 og frem)
Social- og beskæftigelsesområdet
- Socialområdets afvikling af gæld (24 mio. kr.)
- Særligt dyre enkeltsager (1,2 mio. kr. i 2022 og 1,0 mio. kr. i 2023 og frem)
- Tilskud til foreninger (1,2 mio. kr. i 2021 og 0,55 mio. kr. i 2022)
- Udsatte lege – Feriecamp (0,3 mio. kr. i 2022)
- Veterancafeen (0,2 mio. kr. i 2021 og 2022)
- Videreførelse af forstærket beskæftigelsesindsats (2 mio. kr. i 2022)
- Øget anvendelse af revalidering (2 mio. kr. i 2021 og 2022)
- Uddannelsesforløb SoSu-hjælpere (1,5 mio. kr. i 2021)
Erhverv og udvikling
- Styrket bosætningsstrategi (2 mio. kr.)
- Forstærket midtbyindsats (12 mio. kr.)
- Erhverv Randers - Business Randers (0,7 mio. kr. årligt i 2021 og frem)
Landdistrikter
- Transportmuligheder for unge i landdistrikterne (0,8 mio. kr.)
- Infrastrukturplan (30 mio. kr.)
- Ringboulevard (1,5 mio. kr. i 2021)
- Cykelstier – sikre skoleveje (6 mio. kr.)
- Parkering i Randers midtby (2 mio. kr.)
- Øget vejvedligeholdelse og renholdelse af cykelstier (2 mio. kr. i 2021)
- Videreførelse af den boligsociale indsats (2,5 mio. kr. i 2022)
- Grøn vedligeholdelse – og biodiversitet (1 mio. kr. i 2021 og frem)
- Styrket naturgenopretning (1,2 mio. kr. i 2021 og 2022)
- Gudenåsamarbejdet (250.000 kr. i 2021 og frem)
- Naturcenteret – ny personalebygning (2,4 mio. kr.)
- Offentlige toiletter – Langå og handicaptoiletter (0,1 mio. kr. i 2021 og frem)
Sundhed, Kultur og Fritid
- Dronningborghallen (1 mio. kr. i 2023 og 2,1 mio. kr. i 2024 og frem)
- Breddeidrætsmidler (3 mio. kr.)
- Driftsmidler til kunststofbane i Kristrup (0,2 mio. kr. i 2022 og frem)
- Maritimt aktivitetshus i Udbyhøj (450.000 kr. i 2021)
- Randers Teater – ombygning (5 mio. kr.)
- Turbinen (0,5 mio. kr. årligt i 2021-2024)
- Museum Østjylland (0,5 mio. kr. i 2021 og frem)
- Von Hatten (650.000 kr. i 2021)
Omsorgsområdet
- Ældreboliger med kald (2 mio. kr. i 2022 og 1,8 mio. kr. i 2023 og frem)
- Klippekort på omsorgsområdet (5 mio. kr. i 2021)
- Hjælpemidler til borgere med nedsat funktionsniveau (3 mio. kr. i 2021 og frem)
- Analyse af ældreområdet (1 mio. kr.)
- Talentprogram på omsorgsområdet (0,5 mio. kr. i 2021 og 2022)
- Genetablering af Natcenteret (1 mio. kr. i 2021 og frem)
Sundhedsområdet
- Sundhedsfremme og forebyggelse (3 mio. kr.)
- Havndal sundhedscenter (2 mio. kr.)
- Overvægtige børn (0,2 mio. kr. i 2021 og 2022)
- Gratis psykologtilbud til unge (0,5 mio. kr. i 2022 og frem)
Tværgående, øvrig finansiering og administration
- Grønne og bæredygtige indkøb – opstart af Møbelcirklen (1 mio. kr.)
- Reduktion reservebeløb (-25 mio. kr. i 2021 og 2022 samt -20 mio. kr. i 2023 og -10 mio. kr. i 2024)
- Lokal ældre- og handicapombudsmandsfunktion (0,2 mio. kr. i 2021 og frem.
Børn og familie
- Ny daginstitution i Dagtilbud Sydøst (21,5 mio. kr.)
- Ny daginstitution i Dronningborg og Minimax (8,9 mio. kr.)
- Indeklima i daginstitutionerne (20 mio. kr.)
- Et løft til dagtilbudsområdet (2,8 mio. kr. i 2021 og frem)
- Øget uddannelsesgrad i kommunens dagtilbud (4 mio. kr.)
Du kan læse mere om budgetforliget her.