Mejetærsker rev 12-årige Niels' ben over – siden har han levet af maskiner

I 50 år har Niels Kjeldsen fra Randers imod alle odds været symbolet på Haslundkær Maskinstation.

En dag i 1960'erne blev skæbnesvanger for 12-årige Niels Kjeldsen.

Han skulle hjælpe naboen med at høste, men det gik helt galt på den store mejetærsker.

quote Jeg har da været ved at gå ned med flaget, og det har da gjort ondt. Men det har man bidt i sig.

Niels Kjeldsen, stifter, Haslundkær Maskinstation, Randers

- Jeg skulle hjælpe med nogle sække, men faldt ned fra maskinen, bliver kørt over, og får det venstre ben rykket af, fortæller den i dag 69-årige Niels Kjeldsen til TV2 ØSTJYLLAND.

Niels Kjeldsen blev erklæret 85 pct. invalid og fik en benprotese.

På trods af ulykken fortsatte Niels Kjeldsen med at køre de store maskiner, og de endte med at blive hans levevej.
På trods af ulykken fortsatte Niels Kjeldsen med at køre de store maskiner, og de endte med at blive hans levevej.

Behøvede ikke hjælp

Drømmen om at komme til at arbejde med maskiner led et knæk, og kommunen forsøgte at få ham på andre tanker.

- Kommunen kom og sagde, jeg skulle læse og alt muligt. Jeg sagde til dem, at jeg skulle ikke en skid. De kunne give mig et rentefrit lån på 500.000, så ville de aldrig høre mere fra mig, siger Niels Kjeldsen.

Lånet fik han aldrig. Men alligevel kunne intet stoppe hans drøm om at skabe en virksomhed med maskiner.

Som 20-årig skabte han Haslundkær Maskinstation.

- Der var ikke noget, som kunne stoppe mig. Der var maskiner i hovedet på mig. Jeg har kørt med alt. Mejetærskere, pressere, rendegravere, og jeg kører også i dag.

Siden ulykken har Niels Kjeldsen haft en benprotese, og hoften i den anden side er blevet overbelastet. Ligesom han også i alle årene har været plaget af fantomsmerter.
Siden ulykken har Niels Kjeldsen haft en benprotese, og hoften i den anden side er blevet overbelastet. Ligesom han også i alle årene har været plaget af fantomsmerter.

Måtte lave sin egen kobling

Ulykken og benprotesen har naturligvis sat sine begrænsninger for den stålsatte virksomhedsejer.

Eksempelvis måtte han fremstille sin egen kobling til traktoren, så han kunne bruge den.

quote Efter han er blevet 60, er det ikke til at få mere end 10-12 timers arbejde ud af ham om dagen, så bliver han sgu vrøvlet.

Peter Kjeldsen, ejer, Haslundkær Maskinstation, Randers

- Jeg har da været ved at gå ned med flaget, og det har da gjort ondt. Men det har man bidt i sig, lyder det fra ham.

For år tilbage overtog sønnen Peter Kjeldsen virksomheden, men faren ejer stadig bygningerne.

Og hjælper til hver dag.

Sådan har Haslundkær Maskinstation udviklet sig gennem årene.
Sådan har Haslundkær Maskinstation udviklet sig gennem årene.

Arbejder "kun" 10-12 timer om dagen 

- Han har sgu også sine ideer, og vi er ikke altid enige. Men han får som regel lov til at bestemme, og det er nok meget godt, siger faren om sønnen og hans nye måde at drive maskinstationen på.

Den nye ejer har stor respekt for sin fars indsats, som han dog mener, er blevet mindre med årene.

- Efter han er blevet 60, er det ikke til at få mere end 10-12 timers arbejde ud af ham om dagen, så bliver han sgu vrøvlet, lyder det grinende fra Peter Kjeldsen, inden han anerkendende sætter ord på, hvad faren har klaret:

- Jeg har sommetider lidt svært ved folk, der har lidt ondt i knæet og vil have invalidepension. Man kan meget, hvis man vil.

Ved spisebordet hos Niels Kjeldsen, har han og sønnen faste pladser. Her vender de ofte dagens opgaver og udfordringer.
Ved spisebordet hos Niels Kjeldsen, har han og sønnen faste pladser. Her vender de ofte dagens opgaver og udfordringer.

Skabt jobs til andre

Gennem årene har Niels Kjeldsen altid haft flere ansatte, og det gør sønnen stolt.

- Det er jo ikke kun ham selv, der har klaret det. Det er i gennemsnit tre-fire fuldtidslønninger i 50 år, han har sørget for. Det er da imponerende, mener Peter Kjeldsen.

quote Der var ikke noget, som kunne stoppe mig. Der var maskiner i hovedet på mig. Jeg har kørt med alt.

Niels Kjeldsen, stifter, Haslundkær Maskinstation, Randers

Og der har aldrig været sure miner fra faren.

Alle opgaver er fuldført med et smil.

Her er Niels Kjeldsen helt til venstre med sin bror ude for at købe en ny mejetærsker til maskinstationen. Det foregår selvfølgelig hos den lokale Dronningborg-Center Øst.
Her er Niels Kjeldsen helt til venstre med sin bror ude for at købe en ny mejetærsker til maskinstationen. Det foregår selvfølgelig hos den lokale Dronningborg-Center Øst.

Fejres med åbent hus

- Der er intet skønnere en vintermorgen end at køre ud med sneploven eller salteren, siger Niels Kjeldsen, hvis søns bud på, hvornår faren trækker sig helt tilbage, er først om mange år:

- Det er nok, når vi skal have ham ned på kirkegården.

Niels Kjeldsen og maskinstationens 50 års jubilæum bliver fejret med åbent hus i næste uge. 

Mest læste

Mere fra Randers

20210802-141750-7-1404x789we

Stor karriere slutter i OL-semifinale: Sara Slott færdig efter styrt

Untitled design (16)

Tusinder af ledige vaccinetider bekymrer: - Det er alarmerende

20210802-141713-L-1920x1079we

play Knust Sara Slott: Det var det værst tænkelige

20210212-151026-7-1920x1079we

Flere end 100.000 ledige tider til vaccination

20210730-061042-4-1920x1079we

Østjyske OL-sejlere må vente: Medaljesejladser udsat på grund af vejret

20210725-145759-L-1920x1079we

Randers FC møder Galatasaray eller skotter i EL-jagt