Masser af point da Bakken slog Cimbria

Bakken Bears fik en udesejr på 110-94, da holdet var på besøg i Randers

Bakken Bears har haft lidt problemer med at få det sprudlende spil til at fungere i den hjemlige liga, mens det omvendt har fungeret fantastisk i Europa.

Tirsdag aften gik det dog godt, da Randers Cimbria blev besejret på udebane med 110-94.

Det er en sjældenhed i dansk basketball, at der bliver scoret mere end 200 point i en kamp, og begge hold havde da også fem spillere eller flere i såkaldte 'double figures' - altså med 10 point eller flere.

For Randers Cimbria var profilen Chris Nielsen, der tidligere har spillet i Bakken Bears, toneangivende, og med 29 point forsøgte han at ændre på kampens resultat.

Holder på andenpladsen

Hos Bakken Bears var Darko Jukic godt kørende og scorede 23 point, mens Morten Sahlertz kom ind fra bænken og scorede på fire ud af sine fem trepointsforsøg og sluttede på 18 point.

Resultatet betyder, at Bakken Bears holder fast i deres andenplads efter Horsens IC, der som forsvarende mestre har været suveræne hidtil og har vundet 13 ud af 13 kampe.

Randers Cimbria ligger med nederlaget stsadig lige med Hørsholm 79'ers på en delt femteplads med pæn afstand til bundholdene SISU og Stevnsgade.

Fældede træer grenå

Mystik om fældede træer: - Jeg kan ikke erindre noget lignende, siger kommune-chef

coronavaccination

play Sundhedsordfører: Ændret vaccineplan kan gavne beboere på Sølund

Inge Wie Nielsen psykisk sårbare

playPsykisk sårbare Inge føler sig forrådt af partihopper

coronavirus test

Skærpede retningslinjer for nære kontakter: Skal bremse mutation

Skærmbillede 2021-01-19 kl. 15.57.51

Østjysk efterskoleelev med opsang: Vi mister vigtige minder, men andre kan miste livet

Jim-kopi kopi

playØstjyske Jim er måske Danmarks største Dolly Parton fan