Marc Nygaard stopper i Randers FC
Efter 2½ år i Randers FC stopper Marc Nygaard i klubben når hans kontrakt udløber den 30. juni.
Den tårnhøje Randers FC-angriber er nu fortid i den kronjyske klub.
- Marc Nygaard har med sin professionelle indstilling været en solid gevinst for klubben, ikke mindst da han blev SAS Ligaens topscorer i 2008/2009-sæsonen. Han har også haft sin store andel i Randers FCs som SAS Liga-klub, og jeg vil gerne takke ham for hans fremragende tid og arbejde i klubben, som han har været en rigtig god ambassadør for. Vi respekterer naturligvis Marcs ønsker om at søge nye græsgange og ønsker ham al mulig held og lykke fremover, siger Randers FCs direktør, Jacob Nielsen.
Marc Nygaard kom til Randers FC i vinteren 2008 og nåede i alt 66 kampe for klubben, heraf 57 i SAS Ligaen. I perioden blev det til 25 mål, 22 af disse scoret i SAS Ligaen. Marc Nygaard har spillet syv A-landskampe for Danmark, heraf blev den ene opnået som Randers FC-spiller.