Mand tog sagen i egen hånd: Fangede tyve og fik værdier igen

En 27-årig mand fra Randers overraskede lørdag aften to indbrudstyve, som han på ingen måde ville lade slippe af sted med tyvekosterne

Lørdag aften kort efter kl. 23 blev der begået indbrud mod en lejlighed på Skelvangsvej i det nordlige Randers, men tyvene fortryder nok valget af gerningssted. For den 27-årige beboer i lejligheden lod dem ikke bare sådan lige slippe af sted med tyvekosterne.

Efter han havde overrasket de to mandlige tyve i lejligheden, stak gerningsmændene af, men beboeren fortsatte efter dem. Og til sidst fik han faktisk succes med sit forsøg på at få sine ting tilbage.

- Under flugten bliver den 27-årige slået i ansigtet med et nøglebundt, så indbruddet udvikler sig faktisk til et røveri, men tyvene vælger så også at kaste de stjålne effekter fra sig, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Thomas Hinge, til tv2oj.dk og fortsætter:

- Heldigvis slap beboeren forholdsvis uskadt fra slaget med nøglerne. Han har fået lidt skader ved det ene øre.

De to mænd lykkedes dog med deres flugtforsøg, og politiet vil gerne høre fra folk, der muligvis har set noget ved Skelvangsvej omkring gerningstidspunktet lørdag aften.

Tyvene beskrives begge som østeuropæiske af udseende, ca. 30 år og spinkle af bygning. Den ene var 175 cm høj og den anden fem cm højere. De havde begge mørkt hår og var iført mørkt tøj. 

Østjyllands Politi kan kontaktes på tlf. 114. 

 

 

Skærmbillede 2021-06-22 kl. 11.15.20

Demente handicappede ramt af delta-variant: Nu stopper alle besøg

20210622-014455-L-1920x1079we

EM-eventyr udløser fodboldfest i gaderne

210621 Guldregn i Højbjerg VTR 19.302 Still

play Vild medaljehøst: Klub vinder 50 medaljer til DM

hanne-knude-palshof_11

play Dyrlæger fravalgt: - Arrogant ikke at anerkende vores faglighed

Retten i Aarhus

Flugtbilist til betjent i retten: - Krammer?

210621 Ny bane til Silkeborg VTR 1930 JESB.00_01_37_20.Still001

Krav fra SF: Fra Aarhus til Silkeborg på 25 minutter i tog

Dagens mest læste