Mand druknet i Gudenåen

Fundet i vandet tæt ved Randers Bro

En mand blev søndag formiddag reddet op af Gudenåen tæt på Randers Bro. Han blev godt en time senere erklæret død.

- Han er fundet fem til otte meter i vestlig retning fra Randers Bro. Vi ved endnu ikke, hvordan han er havnet der eller hvad der er sket, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV 2 | ØSTJYLLAND.

Det var en forbipasserende på stien, der løber langs åen, som slog alarm til politiet.

Se: Intet strafbart bag drukneulykke

- Vi sendte patrulje og ambulance af sted. Der blev forsøg genoplivning, og han blev ret hurtigt flyttet fra Randers Sygehus til Skejby Sygehus. Han blev erklæret død kl. 11.45, siger vagtchefen.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen søndag formiddag kl. 10.25