Mand dræbt af motocrosser: To mænd idømt seks års fængsel
To mænd kørte to mænd ned med en motocrosser, hvoraf den ene døde. Nu er de dømt for vold med døden til følge.
To mænd på henholdsvis 25 og 26 år er fredag dømt for grov vold og vold med døden til følge i retten i Randers. Begge er idømt fængsel i 6 år og 6 måneder. Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De er dømt for at have overfaldet en 40-årig og 44-årig mand i maj sidste år. Episoden skete ved Udbyneder ved Havndal den 27. maj sidste år ved midnatstid.'
SE OGSÅ: Drab: Påkørt af motocrosscykel
De to tiltalte havde været i klammeri med de to andre mænd, i første omgang inde i den 44-åriges hus, men senere ude på vejen foran huset.
Her kørte de to talte på en motocrosser, hvor de med 40 kilometer i timen kørte begge mænd ned.
Den 40-årige fik revet sin halspulsåre over og døde kort tid efter påkørslen. Den 44-årige fik et åbent benbrud, brud på to ribben og en kollapset lunge.
SE OGSÅ: To mænd fængslet i drabssag
Derefter kørte de to nu dømte mænd fra stedet, men blev anholdt senere på natten ikke så langt derfra.
Retten i Randers valgte at dømme efter en mildere end anklage myndigheden ønskede. De vurderede, at mændene ikke havde til fortsæt at dræbe de to mænd.
Den 25-årige er også dømt for at have kørt på motocrosseren, mens han var påvirket af narkotika, og har mistet sit kørekort i otte år.
Se en video fra gerningsstedet nedenfor: