Mand amok med økse
En 30-årig narkopåvirket mand trængte ind i sin ekskærestes bolig og smadrede inventar med en økse.
2. jun 2005, kl. 10:51
Mere end 30 dage gammel
En 30-årig mand gik sent onsdag aften amok med en økse efter at være trængt ind i sin ekskærestes bolig i Støvring øst for Randers.
Manden nåede at smadre en del af inventaret, inden eks-kæresten kom hjem. Hun anmeldte derefter episoden til politiet.
Manden var ifølge Randers Politi i besiddelse af 20 gram amfetamin, da han blev anholdt. Han var tilsyneladende også påvirket af stoffer.
Den 30-årige mand overnattede i detentionen på politigården i Randers.