Maja mistede alle, men hjælpen sluttede brat
Da Maja Herholdt var bare ti år, var alle hendes nærmeste familiemedlemmer døde, og hun boede ved en plejefamilie. Men det stoppede brat, og nu vil hun sikre hjælp til andre unge.
- Det er mange forskellige følelser. Sur, vred og ked af det, men det er også her, jeg kan være Maja, siger hun, mens hun kigger ned på familiens gravsten.
20-årige Maja Herholdt har haft en hårdere barndom end de fleste.
Fysisk og psykisk vold var en del af opvæksten, og som tiårig havde hun mistet alle i sin nærmeste familie.
Hendes far og storebror begik selvmord, og hendes mor blev slået ihjel af sin kæreste.
Derfor blev hun anbragt i plejefamilie som fireårig.
Men da hendes 18 års fødselsdag nærmede sig, gav systemet slip, og hun skulle selv til at forhandle sit efterværn, men kommunen gav afslag på, at hun måtte blive i plejefamilien, selvom det både var hendes og plejefamiliens ønske.
- Jeg er blevet svigtet så mange gange. Både af min familie, men også af staten og autoriserede mennesker. Så det med at stole på folk har altid været lidt svært for mig, siger Maja Herholdt, der bor i Randers.
- Jeg følte mig mega alene
Efterværn er den hjælp og støtte, som skal sikre unge mellem 18-22 år, der har været anbragt udenfor hjemmet eller haft en kontaktperson, en god overgang til at blive voksen.
Det kan eksempelvis være, at kommunen forlænger perioden hos plejefamilie, men det fik Maja og hendes plejefamilie altså afslag på, selvom det var deres ønske, selvom de ikke længere ville modtage penge.
- Jeg følte mig mega alene og følte ikke, at jeg havde nogen. Hvem skulle jeg spørge til råds? Min biologiske familie er døde, og jeg har ikke nogen udover min plejefamilie, siger hun.
Derfor kæmper hun nu for at forbedre vilkårene for andre anbragte og udsatte unge. Hun har stillet et borgerforslag, som skal sikre obligatorisk og juridisk efterværn til unge anbragte.
- Jeg har jo en mærkesag og har sagt, jeg vil gøre noget, men jeg kan ikke blive ved med at sige, jeg vil gøre noget. Jeg er nødt til at træde i karakter, siger den 20-årige.
Hun gjorde sig dårligere fagligt, socialt og personligt for at have noget at forhandle med hos kommunen.
Giver det ikke god mening, kommunen må sætte en grænse?
- Jo, men når man ser, hvad vi kommer fra, og gennemsnitsalderen for, hvornår unge flytter hjemmefra i Danmark er 22 år, så ville det give god mening at sætte efterværn til 22 år.
Spildte kræfter
Børns Vilkår er tilhænger af forslaget.
- Vi synes, de nuværende regler er utilstrækkelige. Der er alt for mange unge, der har et behov for efterværn, men som ikke får det, og det har store konsekvenser for de unge.
- Det er sådan set også et samfundsmæssigt spild, for de mange penge, vi som samfund investerer i, at få børn, som er anbragt, godt frem til de fylder 18, de kan hurtigt vise sig at være spildt, hvis de børn og unge så ikke længere kan fortsætte i uddannelsessystemet, siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Derfor bør efterværn være en rettighed, mener Børns Vilkår.
Efterværn kan også være hjælp til en uddannelse eller et sted at bo, da børn, som er anbragt, ikke har nogle forældre i ryggen.
- De har måske et stærkere netværk, og på den måde kommer de afsted, siger Christine Hemme, der er ekspert i udsatte og anbragte børn og unge på VIA University College.
- Men for anbragte børn og unge er der jo en brat overgang, når man bliver 18 år, hvis man ikke får efterværn, for så står man pludselig og skal det hele selv, siger hun.
Borgerforslaget har i skrivende stund 1097 underskrifter. Der skal 50.000 til, for at et borgerforslag bliver taget op i Folketinget.
Maja Herholdt boede i Viborg Kommune i sin tid i plejefamilie.