Magnus indlagt med listeria

Har formodentlig spist farligt kødpålæg

01:25

1 af 2

12-årige Magnus Nielsen fra Randers er smittet med listeria - formentlig efter at have spist kødpålæg fra virksomheden Jørn A. Rullepølser.

Magnus blev indlagt på sygehuset i weekenden med feber og kvalme. Han lider i forvejen af leukæmi og ligger derfor på kræftafdelingen.

Her viste blodprøver, at han er smittet med fødevarebakterien listeria, der angivelig stammer fra det farlige kødpålæg.

- Jeg havde i hvert fald ikke gennemskuet, da det stod i medierne i dag, at det var rullepølse, siger Magnus' far, Michael Nielsen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.

- Jeg er bare glad for, at han blev så hurtigt indlagt.

Magnus har det efter omstændighederne godt og er nu i bedring.

LÆS OGSÅ: Her er solgt farligt kødpålæg

Jørn A. Rullepølser A/S i Hedehusene er tirsdag blevet lukket, fordi Fødevarestyrelsen mener, at virksomheden er hovedkilden til listeria-udbruddet. Det skriver Ritzau.

I alt 20 danskere er smittet af udbruddet. 12 personer menes at være døde som følge af bakterien.

Se mere i indslaget øverst.