Løkke var på charmeoffensiv i det østjyske
Danmarks statsminister besøgte i dag Randers og Aarhus for at kapre ja-stemmer til torsdagens folkeafstemning
Som en del af Lars Løkke Rasmussens 'Ja-kampagne' var han i dag forbi Randers og Aarhus, hvor han blandt andet var forbi Sparekassen Kronjylland i Randers og Studenterhus Aarhus. Der blev også tid til at møde borgeren på gaden for at overbevise dem om et ja.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan ved at komme ud, som jeg er her i Aarhus. Men jeg vil også sige, er man i tvivl, så synes jeg, at man skal lytte til det, man plejer at lytte til, lød det fra Lars Løkke på gaden i Aarhus.
Ikke haft tid til at tjekke op
Her rendte han en i flere tvivlere, som langt fra havde lagt sat fast på ja eller nej.
- Jeg har overhovedet ikke besluttet mig endnu, slet ikke. Jeg har ikke haft tid til at tjekke op på det, men heldigvis er der et par dage at løbe på endnu, fortalte en af dem.
Udover de planlagte stop i Randers var statsministeren også et smut i Hobro, hvor han på den lokale politistation vil mulighed for at snakke om arbejdet med at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet.
Se indslaget med Lars Løkke øverst på siden.