Løbsk ko på spil i Randers: Hvem savner den?
Der løb en ko rundt på gader og stræder i det nordøstlige Randers her til morgen
Måske er man vant til, at der engang imellem strejfer en kat forbi, når man går ud af sin hoveddør, men for nogle har det været et lidt andet dyr, end man plejer at se på villavejene, der har været på spil her til morgen.
En ko var nemlig sluppet ud af sin indhegning og rendte rundt på gader og marker nær Soløjedalen i det nordøstlige Randers tæt ved Dronningborg-Hallen.
Læs også
Flere randrusianere har set koen her til morgen, og på facebooksiden Facebook Randers bliver den nu ’meldt savnet’ med teksten ’Hvem savner?’.
Men der er ingen ko på isen, for også Østjyllands Politi har været inde over, og det betyder, at koen nu ikke længere løber frit omkring - men der mangler stadig at melde sig en ejer.
Læs også
- Der skulle være styr på den, men vi har ikke fundet ejeren endnu, siger vagtchefen hos Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
Et andet vidne til koens færden fortæller, at den løb på Udbyhøjvej mellem Harridslev og Dronningborg i morges klokken 06.50.