LIVE: Randers smider point dybt i overtiden
Sejr over AaB sender kronjyderne op på delt tredjeplads. Men let bliver det ikke
Randers FC er på en svær opgave, når holdet mandag aften møder AaB på udebane.
Nordjyderne har vundet de seneste tre superligakampe med en samlet målscore på 15-1. Det er sket igennem komfortable sejre over henholdsvis Brøndby, sønderjyske og Hobro.
Randers kan til gengæld glæde sig over, at de vandt den seneste udekamp på stadion i Aalborg. Tilbage i august besejrede kronjyderne hjemmeholdet med 2-0 efter mål af Viktor Lundberg og Mandla Masango.
Både Randers FC og AaB hænger på i subtoppen af Superligaen. Randers kan med en sejr spille sig op på en delt tredjeplads side om side med Brøndby.
Under mandagens udekamp må Randers FC undvære de centrale midtbanespillere Nicolai Poulsen og Christian Keller, der begge har karantæne.
Kampen mellem AaB og Randers fløjtes i gang kl. 19. Du kan følge den live nedenfor.