Lille havn med store ambitioner fejrer jubilæum
På ti år er vand, grus og nogle pæle blevet omdannet til en populær lystbådehavn med støre drømme.
En lystbådhavn, der har været med til at samle og løfte lokalsamfundet.
Det er, hvad man finder for enden af Randers Fjord. Her ligger Udbyhøj Lystbådehavn, der runder et skarpt hjørne.
- Jeg havde drømt om, at det skulle være sådan en havn her, men ikke at den skulle have så stor indflydelse på nærområdet. Inden for de sidste to år er det åbnet tre virksomheder. Det er da ret godt for enden af en blind vej, konstaterer havnefoged Christian Heibel Godsk.
Læs også
Og lystbådehavnen fejrer nu sit fejre ti års jubilæum. Det er blevet fejret i weekenden med alverdens forskellige aktiviteter.
- Jeg er da pavestolt. Vi ser frugten af et fedt samarbejde, og hvad der er af lokal opbakning, siger Christian Heibel Godsk.
De cirka 200 faste pladser er alle udlejet i den lille lystbådehavn, og det har lokale, frivillige kræfter hjulpet på vej
- For ti år side fik vi en tom havn. Der var vand og grus og nogle pæle, siger Kim Møller, formand Foreningen Udbyhøj Havn, og peger over på græsplænen, der heller ikke fandtes for ti år siden.
Store ambitioner
Men havnen har vokseværk, og nye ideer er allerede på tegnebrættet.
- Vi arbejder på og drømmer om at få lavet en ekstra bro til nogle flere både, fortæller havnefoged Christian Heibel Godsk.
Læs også
Og det er en god ide, mener formanden.
- Jo mere der kommer, jo flere både bliver trukket til, jo flere turister kommer der Det ene tager det andet med, siger Kim Møller
Lystbådehavnen ligger tæt på Randers Fjord Camping, som for nylig har fået nye ejere, og som forhåbentlig også kan være med til at tiltrække flere turister og besøgende.
Udbyhøj er en lille havneby, som er delt af Randers Fjord tæt ved udmundingen til Kattegat.