Lars beskylder dyrlæge for at være skyld i sin hunds død

En dyrlæge møder kritik fra flere sider. Hundeejere mener, at hun laver graverende fejl, og i et tilfælde beskyldes hun for at være skyld i hunden Jackies død.

En dyrlæge har lavet store fejl og blandt andet været skyld i en hunds død. Så hård lyder kritikken fra flere kunder, der nu stiller sig frem og advarer om dyrlægen fra Randers-området.

En af de utilfredse kunder er Lars Frederiksen. Hans og samleveren Maja Madsens liv blev for nylig vendt op og ned. Den følgesvend, de havde forventet at have gennem mange år, gik bort.

quote Det er så fortvivlende, som noget kan være. At have en hund man er meget glad for, og pludselig er den død.

Lars Frederiksen, hundeejer

Newfoundlænder-hvalpen Jackie blev blot lidt over syv måneder gammel.

- Det er så fortvivlende, som noget kan være. At have en hund man er meget glad for, og pludselig er den død, siger Lars Frederiksen til TV2 ØSTJYLLAND.

Det har været et hårdt slag for familien, at hundehvalpen Jackie ikke er her længere.
Det har været et hårdt slag for familien, at hundehvalpen Jackie ikke er her længere.

Simpelt indgreb

Det hele begyndte efter en på papiret simpel sterilisation af den store hvalp.

Dyrlægen Hanne Hallsson, indehaver af Råsted Dyreklinik ved Randers, opdagede efterfølgende, at Jackies sting indvendigt var gået op. Og der var behov for en akut operation.

Den gik ikke godt.

Og pludselig lå hunden død i parrets bagagerum i bilen.

- Hvis den var blevet syet ordentligt, havde den rendt rundt her i haven og leget. Det er, fordi hun laver en fejl, at den er død, mener Lars Frederiksen.

Familien har nu kun minderne tilbage om hunden. Dyrlægen, de langer ud efter, driver også en praksis i Trige i sit eget hjem.
Familien har nu kun minderne tilbage om hunden. Dyrlægen, de langer ud efter, driver også en praksis i Trige i sit eget hjem.

Vil betale tilbage

Lars Frederiksen er overbevist om, at det er dyrlægens skyld, at hunden i dag er død.

Dyrlægen har da også i en sms til ham, som TV2 ØSTJYLLAND har set, erkendt fejlen i forbindelse med sterilisationen og tilbudt dem de 4500 kroner tilbage for indgrebet.

- Jeg er bedøvende ligeglad med pengene. Jeg er interesseret i, at Hanne (Hallsson, red.) stopper som dyrlæge, lyder det fra Lars Frederiksen.

quote Dyrlægen er blevet indskærpet at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed i gerningen som dyrlæge.

Fødevarestyrelsen

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med dyrlægen for at få hendes udlægning af sagen.

Hun er uenig i Lars Frederiksens kritik og fralægger sig ansvaret for hundens død. Vi havde aftalt et møde med hende, men hun aflyste.

Artiklen fortsætter under billedet.

Efterfølgende har dyrlægen også tilbudt Lars Frederiksen og Maja Madsen 17.000 kroner til en ny hund, hvilket de har takket ja til. De har dog fastholdt deres klage over dyrlægens ageren i sagen.
Efterfølgende har dyrlægen også tilbudt Lars Frederiksen og Maja Madsen 17.000 kroner til en ny hund, hvilket de har takket ja til. De har dog fastholdt deres klage over dyrlægens ageren i sagen.

Pote vender forkert

Lars Fredriksen kender andre utilfredse kunder hos dyrlægen. Blandt andet ejeren af hunden Armani.

Hundeejeren fortæller, at efter en operation i det ene ben vender Armanis pote forkert. Ejeren giver dyrlægen fra Råsted skylden.

TV2 ØSTJYLLAND har været i kontakt med adskillige andre, der kritiserer hende.

En af dem er Johanne Pallisgaard. Hun købte for knap et år siden hundehvalpen Svenne, der var blevet sundhedstjekket af dyrlægen.

Det er Armanis højre forpote, der sidder forkert.
Det er Armanis højre forpote, der sidder forkert.

Hund gik i cirkler

Men noget var galt.

- Han var dvask, sov meget, gik i cirkler og gik ind i ting, som om han ikke kunne se, fortæller Johanne Pallisgaard til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Det er ret utrolig, at hun ikke kan se noget, der er så markant. Det var så klart, at der var noget galt med hunden.

Johanne Pallisgaard, hundeejer

Hvalpen var flere gange til konsultation hos dyrlægen. Men der blev ikke grebet ind.

- Det er ret utrolig, at hun ikke kan se noget, der er så markant. Det var så klart, at der var noget galt med hunden, mener Johanne Pallisgaard.

Johanne Pallisgaard tog det her billede af hundehvalpen Svenne, kort efter hun fik den hjem.
Johanne Pallisgaard tog det her billede af hundehvalpen Svenne, kort efter hun fik den hjem.

Var født hjerneskadet

Til sidst tog hun hunden med til en dyrlæge i Aarhus.

Her var beskeden klar.

- Hunden var født hjerneskadet og skulle være aflivet efter få uger, siger Johanne Pallisgaard.

Hun har klaget til Fødevarestyrelsen over dyrlægen og fået medhold.

Indskærpelsen er begrundet i mangelfuld udfyldelse af sundhedsbog i forbindelse med sundhedsundersøgelsen samt efterfølgende mangelfuld klinisk undersøgelse af hvalpen.
Indskærpelsen er begrundet i mangelfuld udfyldelse af sundhedsbog i forbindelse med sundhedsundersøgelsen samt efterfølgende mangelfuld klinisk undersøgelse af hvalpen.

'Får ingen konsekvenser'

Straffen for fejlene giver hundeejeren dog ikke meget for.

- Jeg synes, det er så lavt, det får jo ingen konsekvenser. Hun kan bare fortsætte, lyder det fra Johanne Pallisgaard.

Hun besluttede sig for at advare om dyrlægen gennem en negativ anmeldelse på hendes Facebook-side.

Her fremgår det også, at mange er tilfredse med dyrlægen og ikke genkender Johanne Pallisgaards kritik.

Svenne var Johanne Pallisgaards første hund, så hun var meget frustreret over, at den ikke virkede til at have det godt.
Svenne var Johanne Pallisgaards første hund, så hun var meget frustreret over, at den ikke virkede til at have det godt.

Har et godt råd til andre

Efter Johanne Pallisgaards dårlige anmeldelse har dyrlægen dog fjernet både hendes og andres anmeldelser fra siden.

Lars Frederiksen medgiver også, at dyrlægen ifølge ham engang var rigtig dygtig.

- Der er ingen tvivl om, at Hanne (Hallsson, red.) har været en dygtig dyrlæge, ingen tvivl om det. Men hun er blevet for gammel og forkalket. Jeg ved ikke, hvad der er gået galt, siger han.

quote Undgå at komme i nærheden af hende, for hun kan ikke mere.

Lars Frederiksen, hundeejer

Derfor er rådet fra Lars Frederiksen klart:

- Undgå at komme i nærheden af hende, for hun kan ikke mere.

Efterfølgende har dyrlægen tilbudt Lars Frederiksen og familien 17.000 kroner til en ny hund. Det tilbud har de takket ja til.