TV2 Østjylland
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
  • Din kommune
  • Play
  • Tip os
8. maj 2022, kl. 05:00
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Læge hejste flaget: Medicin forsvandt fra Randers-plejehjem

I efteråret 2021 forsvandt angiveligt medicin fra det plejecenter i Randers, som for tiden er centrum i en politiefterforskning.

Et notat i en sundhedsjournal peger på, at der i efteråret 2021 forsvandt medicin fra Plejecenter Tirsdalen.
Et notat i en sundhedsjournal peger på, at der i efteråret 2021 forsvandt medicin fra Plejecenter Tirsdalen.
  • Michael Lauritsen MILA medarbejderbillede
    Michael Lauritsen
    Lokalreporter i Randers Kommune
  • MAOT 2
    Mads Otte
    Lokalreporter i Randers Kommune

Har du oplysninger i sagen, kan TV2 ØSTJYLLANDs lokalreporter i Randers Kommune, Mads Otte, kontaktes på tlf. 27 42 13 34 eller på mail til maot@tv2oj.dk.

Så sent som i efteråret 2021 forsvandt der på Plejecenter Tirsdalen i Randers angiveligt medicin af samme type, som senere blev fundet i en 80-årig forgiftet beboers krop.

quote
Det hele skal frem i lyset. Det er vigtigt.
Henrik Madsen, pårørende, Plejecenter Tirsdalen

Det gør kvindens læge i hvert fald opmærksom på i et notat hendes sundhedsjournal, som TV2 Østjylland har fået adgang til. En sundhedsjournal, der dokumenterer forløbet, hvor kvinden tre gange bliver indlagt på hospitalet med medicinforgiftninger.

- Da jeg har undret mig over forløbet, hvor en pt. bliver indlagt med forgiftning med benzodiazepin uden at have fået denne medicin ordineret, har jeg talt med leder på plejehjemmet Susanne Tvede telefonisk. Dette da jeg ved, at der på plejehjemmet i efteråret 2021 forsvandt medicin inden for denne stofgruppe, skriver behandleren den 8. marts i forbindelse med kvindens anden indlæggelse.

Hvad er benzodiazepin?

  • Benzodiazepiner er en stor gruppe af stoffer, hvis virkning minder meget om hinanden.

  • Benzodiazepinerne har flere egenskaber. De virker blandt andet sløvende, angstdæmpende og krampestillende.

  • Benzodiazepiner er medicin, der kan bruges i kortere tid til at behandle søvnløshed og angst.

  • Hvis man tager benzodiazepiner i længere tid, kan der være en risiko for, at de gradvist mister visse af deres virkninger, og at man bliver afhængig af dem.

  • Symptomerne ved abstinenser kan være meget farlige. Man må derfor aldrig stoppe brat med disse stoffer. I stedet skal man lægge en plan for aftrapning sammen med ens læge.

  • De kan misbruges som rusmiddel.

  • Hvis man tager dem sammen med alkohol eller stoffer, er virkningen helt uforudsigelig og kan være meget farlig.

  • Ældre mennesker bør kun få lave doser. Det sker for at undgå, at de bliver sløvet af medicinen. De risikerer at falde og få alvorlige skader.


Kilde: Sundhed.dk.

'Der kører en sag'

I notatet i sundhedsjournalen står der intet om, hvor meget medicin, der angiveligt skulle være forsvundet, eller hvornår det helt præcist skulle have fundet sted. 

Der står heller ikke, om det er en del af den igangværende politiefterforskning, hvor en person med tilknytning til Plejecenter Tirsdalen i øjeblikket er varetægtsfængslet.

Men lægen skriver videre, at plejehjemsleder Susanne Tvede bekræfter, at politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed dengang blev inddraget.

- Hun bekræfter også, at det blev anmeldt til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed, at medicinen forsvandt, fortsætter behandleren.

Hverken Plejecenter Tirsdalens ledelse i skikkelse af Susanne Tvede eller Randers Kommune ønsker at svare på spørgsmål og derved be- eller afkræfte oplysningen om, at der skulle være forsvundet medicin på plejehjemmet i 2021.

Faste instrukser

Det er det enkelte plejehjems ansvar blandt andet at sikre, at der er instrukser for medicinhåndteringen, og at personalet kender instrukserne.

Det viser Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning til korrekt håndtering af medicin, hvor der blandt andet også står, at medicin skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende.

Op til det enkelte plejehjem

TV2 Østjylland har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed, om styrelsen har statistik for eventuelt medicinsvind på danske plejehjem. 

Styrelsen oplyser, at tilfælde af medicinsvind ikke nødvendigvis indberettes til Styrelsen for Patientsikkerhed, og at det er det enkelte plejehjems ansvar at sikre, at der ikke sker svind i medicinen og handle på det, hvis der er mistanke om, at det sker. 

Det seneste tilsynsbesøg på Plejecenter Tirsdalen fandt sted den 17. marts 2022, efter Styrelsen for Patientsikkerhed havde fået en bekymringshenvendelse om mulige svigt i medicinhåndteringen. Her vurderede styrelsen efterfølgende samlet, at der på plejecentret var 'mindre problemer af betydning for patientsikkerheden'.

Specifikt om medicinhåndteringen skriver styrelsen i tilsynsrapporten:

- De mangler, der blev identificeret i medicinhåndteringen, var få og spredte. Det overordnede indtryk var, at Plejecenter Tirsdalen generelt har en patientsikkerhedsmæssig forsvarlig praksis på området.

'Meget usædvanligt'

Fredag kunne TV2 ØSTJYLLAND afsløre, hvordan flere beboere fra den samme afdeling på Plejecenter Tirsdalen fra den 27. februar og frem var blevet indlagt flere gange.

'Vi fik fire beboere indlagt den 27/2 2022 fra den samme afdeling inden for relativt få timer med lignende symptomer, og de tre bliver genindlagt inden for få dage og igen med symptomer, der ligner hinanden. Det er meget usædvanligt.' 

Det ved vi om Tirsdalen-sagen

27. april 2022: Østjyllands Politi bekræfter over for TV2 Østjylland, at en person er varetægtsfængslet. Samme dag kommer det frem via en orientering til byrådsmedlemmerne i Randers Kommune, at sagen handler om 'mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald', og at den fængslede er en medarbejder. Da sagen føres for dobbeltlukkede døre, er det hemmeligt, hvem personen er, og hvad personen er sigtet for.

29. april 2022: TV2 Østjylland fortæller, at Styrelsen for Patientsikkerhed den 17. marts 2022 aflagde Plejecenter Tirsdalen et besøg på baggrund af en henvendelse om muligt svigt i medicinhåndteringen. Styrelsen vurderer samlet, at der er 'mindre problemer af betydning for patientsikkerheden på stedet'. Ifølge én af landets førende sundhedsjurister, Kent Kristensen, kan det hænge sammen med, at bekymringen om medicinhåndteringen var knyttet til den medarbejder, der få dage før var blevet anholdt, hvorfor problemerne kunne anses som løst.

5. maj 2022: Henrik Madsen står frem via TV2 Østjylland og fortæller, hvordan hans 80-årige parkinsonsramte mor er blevet indlagt tre gange med medicinforgiftninger. Det bekræftes af hendes sundhedsjournal, som TV2 Østjylland har fået lov at se, at hun er blevet forgiftet med et stof af typen benzodiazepin, som hun, ifølge plejehjemmet, ikke får. Samme sundhedsjournal dokumenterer, at politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed bliver inddraget i den 80-årige kvindes sag.

6. maj 2022: TV2 Østjylland afslører, at fire beboere på Plejecenter Tirsdalen den 27. februar blev indlagt med det, der bliver kaldt 'lignende symptomer'. Tre af dem blev senere genindlagt, hvilket betragtes som 'meget usædvanligt'. Oplysningerne stammer fra en orientering, som plejehjemmets leder, Susanne Tvede, sender til pårørende den 12. marts. Her fortæller hun også, at hun, medarbejdere, pårørende og beboere er blevet afhørt, og at politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed er inddraget.

8. maj 2022: Det kommer frem, at en behandler i forbindelse med Henrik Madsens 80-årige mors indlæggelser noterer, at der i efteråret 2021 er forsvundet medicin fra plejehjemmet af samme type, som der er fundet i den 80-åriges krop. Det kan Randers Kommune ikke be- eller afkræfte, da kommunen ikke kan svare på spørgsmål i relation til den verserende sag.

Ordene stammer fra en orientering sendt af lederen på Plejecenter Tirsdalen, Susanne Tvede, den 12. marts til de pårørende. 

En orientering, TV2 ØSTJYLLAND er i besiddelse af.

'Derfor er Styrelsen for Patientsikkerhed og Politiet draget ind i dette. Jeg er glad for, vi ikke selv skal have fantasi til at forestille os, hvordan det kan være sket. For det ville kunne blive grimt', fortsætter plejehjemslederen i orienteringen, hvor det også oplyses, at hun, medarbejdere, pårørende og beboere er blevet afhørt.

80-årig forgiftet tre gange

Netop den 27. februar var dagen, hvor Henrik Madsens 80-årige parkinsons-ramte mor blev indlagt første gang.

Henrik Madsen stod torsdag frem og fortalte, hvordan hans mor tre gange over en kortere periode var blevet dårlig og efterfølgende måtte indlægges.

Hver gang fandt hospitalet et stof af typen benzodiazepin i den 80-åriges krop. På trods af, at plejehjemmet oplyser, at hun slet ikke får den slags medicin.

- Hun svinger mellem at være væk og være helt væk. Hun kan ikke snakke, har lukkede øjne, og det er bare frygteligt at se, fortalte Henrik Madsen.

Henrik Madsen stod torsdag frem og fortalte om sin mors indlæggelser.
Henrik Madsen stod torsdag frem og fortalte om sin mors indlæggelser. Foto: Privat

Kvindens sundhedsjournal dokumenterer også, at politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed undervejs bliver inddraget på grund af mistanke om forgiftning. Også selvom det undervejs overvejes, om lægemidlet Voltaren Gel, som moderen bruger, kan give udslag på prøverne.

Flere beretninger om forgiftning

TV2 ØSTJYLLAND har udover Henrik Madsen talt med flere pårørende på Plejecenter Tirsdalen, som fortæller om indlagte familiemedlemmer i samme periode. Én fortæller, at der i forbindelse med hendes fars indlæggelse også blev fundet benzodiazepin i faderens krop.

For Henrik Madsen, der åbent har fortalt om sin mors indlæggelser, er det vigtigt at få afklaring.

- Det hele skal frem i lyset. Det er vigtigt, sagde han torsdag den 5. maj.

Randers Kommune kan ikke kommentere hverken Henrik Madsen eller de andre pårørendes historier, ligesom kommunen ikke kommenterer den verserende politisag.

Den 27. april afslørede TV2 Østjylland, at en person med tilknytning til Plejecenter Tirsdalen er varetægtsfængslet. Det er også kommet frem, at sagen handler om 'mistænkelige genindlæggelser og et dødsfald'.

Da politisagen føres for dobbeltlukkede døre, kan Østjyllands Politi heller ikke kommentere sagen, ligesom det også holdes hemmeligt, hvad personen konkret er sigtet for.

facebook twitter mail

Læs også

  • Tirsdalens Plejecenter drone

    Afsløring: Flere beboere fra plejehjem indlagt med forgiftninger i mystisk sag

  • 20160823-110336-3-5809x3878ma

    Retsmediciner: Stof fundet i Henriks mor kan være farligt for ældre

  • Henrik Madsen

    Henriks 80-årige mor på plejehjem indlagt tre gange med forgiftninger

  • Tirsdalens Plejehjem

    Afsløring: Politiet efterforsker mystisk sag på plejehjem

  • Tirsdalens Plejecenter drone

    Midaldrende kvinde fængslet i tys-tys plejehjemssag

  • Tirsdalens Plejecenter

    Bekymring for medicin-svigt: Tilsyn rykkede ud til plejehjem

  • Tirsdalens Plejehjem

    Mystisk plejehjemssag: Her er spørgsmålene, kommunen ikke ønsker at svare på

  • Tirsdalens Plejecenter drone

    Politisag på Randers-plejehjem minder ekspert om opsigtsvækkende drabssag

Mest sete

  • Morten Knoth

    Pilot anede ikke, hvad der var i lasten på flyet: - Det var helt vildt

  • Rikke, Mogens og kiste

    Otte mødte op til bisættelsen - ingen af dem kendte kvinden i kisten

  • svostrup kro vand oversvømmelse vejr drukne silkeborg

    Kendt kro har brugt to millioner kroner på vild ombygning

  • Smadret forrude

    Kathrine fik sit livs chok: - Pludselig lød der et kæmpe brag i bilen

  • Xor Marwan _ Chadi 16_9

    Var rødder inden de blev kendte rappere - et råd fra L.O.C. ændrede alt

  • Jytte Møller Gammel Estrup

    Jytte laver mad med 100 år gammel kogebog

  • Solceller Dokk1

    I dag kan du blive betalt for at bruge el

  • Peter Kamp Knudsen

    Efter rekordlange ventetider: Millioner på vej til demensudredning

  • Morten Knoth

    Pilot anede ikke, hvad der var i lasten på flyet: - Det var helt vildt

  • Dima drone rålam

    Ukrainske Dima redder rålam: - Jeg kan ikke holde det ud

  • 50 sportsbiler kørte penge hjem til kræftramte børn

  • Lars Lior Ramsgaard

    50.000 personer støtter Lars: - Det er helt vildt overraskende

  • BRT bus

    Nu skal muligheden for hurtigbusser undersøges i bund

  • Web billede 2

    Lis har efterforsket hundredvis af sager – husker tydeligt usædvanlig voldtægt

  • Rikke, Mogens og kiste

    Otte mødte op til bisættelsen - ingen af dem kendte kvinden i kisten

  • svostrup kro vand oversvømmelse vejr drukne silkeborg

    Kendt kro har brugt to millioner kroner på vild ombygning

  • VR-biller psyk

    Dø! Dø! Dø! Nu kan læger selv opleve, hvordan en psykose føles

  • IMG_7962

    32.000 liter fadøl og 1500 flasker vin: Silkeborg fester videre oven på druknet regatta-fest

TV2 Østjylland

Kontakt

  • Tip os
  • Sig din mening
  • Send klage
  • Find medarbejder
  • Book rundvisning
  • Sponsorater
  • Reklamer

Om os

  • Hvem er vi?
  • Udviklingsblog
  • Bestyrelse
  • Repræsentantskab

Job uddannelse

  • Ledige stillinger
  • Erhvervspraktik
  • Journalistpraktikant
  • FTP-elev

Services

  • Tekstet for hørehæmmede
  • Public service
  • Sådan ser du TV2ØJ
  • Nyhedsbrev
  • Privatlivspolitik
  • Cookies
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt Pressenævnet
TV2 Østjylland Skejbyparken 1, 8200 Aarhus N Skriv til: redaktion@tv2oj.dk Ring: (+45) 87424242
facebook twitter linkedin instagram youtube tiktok