Kvindedag i Langå med Venligboerne
Der fejres kampdag over hele landet i dag, og i Langå er der et helt specielt arrangement
Kvindernes Internationale Kampdag er i dag, tirsdag.
Her er Kvindedagen i Langå gået sammen med Venligboerne i Randers.
Sifa Omari fra Congo skal holde oplæg. Hun har boet i Langå med sine ti børn fra 2008 til 2013, og hun vil fortælle sin historie.
Hun er i øvrigt mor til Randers FC-talentet Majaliwa Msabaha.
- Vi er meget taknemlige for, at Sifa vil komme herud og fortælle sin historie. Og vi glæder os til at sige velkommen til et mangfoldigt publikum af både "gammeldanskere" og nydanskere. Der har været stor opbakning til Kvindedagen i Langå siden vi startede, og det forventer vi også i år, siger Iben Sønderup, der er leder af Kvindedagen i Langå, i en pressemeddelelse.
Arrangementet finder sted i Havestuen, Kulturhuset Langå fra klokken 19 til 21.