Kvæstet efter fald fra stige
En 20-årig malerlærling er indlagt på intensiv afdeling efter at være faldet ned fra en stige.
4. maj 2004, kl. 08:45
Mere end 30 dage gammel
En 20-årig malerlærling kom alvorligt til skade, da han i går var i færd med at udføre sit arbejde på Randers Statsskole.
Manden faldt under arbejdet ned fra en stige, og han slog nakke, ryg og ben så alvorligt, at han straks blev indlagt på intensiv afdeling på Randers Centralsygehus.
Ifølge politikommissær Peter Bay Jensen fra Randers Politi var der i går frygt for, at manden havde brækket vitale dele i enten ryg eller nakke.
Den 20-årige malerlærlig bliver scannet i Århus i løbet af i dag, ligesom Arbejdstilsynet i den nærmeste fremtid vil undersøge, hvordan ulykken præcist har fundet sted.