Kronhjort ramt på motorvej
To bilister kørte galt nord for Randers
3. okt 2011, kl. 10:36
Mere end 30 dage gammel
To personer blev bragt til behandling på sygehuset efter et voldsomt sammenstød med en kronhjort på Motorvej E45 ved Fårup nord for Randers.
Ulykken skete søndag aften ved 22-tiden, da en 63-årig mandlig bilist kom kørende mod nord. I mørket ramte han en kronhjort, men det lykkedes ham at få sin bil ind i nødsporet, før han stoppede.
Kort efter kom endnu en bilist, som ramte kronhjorten, og mistede herredømmet over sin bil, så den kørte ud i nødsporet, hvor den ramte den første bilist.