Kraftig brand i hus - hund afgået ved døden
Brand og politi er torsdag eftermiddag rykket ud til en kraftig brand i et hus.
Brandvæsen og politi er torsdag til stede på en adresse på Møllevej i Neder Hornbæk ved Randers. De melder, at der er kraftig brand i hus og garage.
De opfordrer til, at man giver plads til udrykningskøretøjerne.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Der er tale om en ældre kvinde, der er reddet ud af boligen. Hun har fået røg- og brandskader, oplyser han.
- Hun er blevet stabiliseret og sendt videre til behandling på Randers Sygehus, siger vagtchef Rene Ludvig.
- Der skulle også være en hund på stedet, og den er desværre ikke kommet ud i live, siger vagtchefen.
Der var fare for, at branden ville sprede sig til andre huse, men den er under kontrol, er meldingen klokken 16.20.
Det er uvist, hvordan branden er opstået.
- Hun er ikke egnet til afhøring, hun er ret chokeret. Vi sætter vores teknikere på i morgen, og så vil hun blive afhørt, siger vagtchefen.